Vil du være med til at udvikle fremtidens webløsninger for et webbureau i kraftig vækst, så er det nu, du har chancen. Vi søger lige nu to nye kolleger til vores programmørafdeling.
Om MCB
Vi udvikler konkurrencedygtige og avancerede webløsninger såsom hjemmesider, webshops og mobile løsninger til en bred vifte af kunder inden for såvel B2B og B2C markedet.
Vi er et ungt og dynamisk team, der vil fremad og sigter mod toppen. Arbejdsmiljøet er åbent og fleksibelt, og du har selv stor indflydelse på din hverdag. Vi har et godt socialt sammenhold, som afspejler sig i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø
Systemudvikler med forretningsforståelse
Du vil primært arbejde med vores E-handelsløsninger og sørge for, at der bliver bygget bro mellem vores løsninger og kundens økonomisystem (ERP) samt opbygget en solid og pålidelig synkronisering. Dette sker i dialog med kundens IT-afdeling, og der vil fra tid til anden være behov for at deltage i kundemøder.
Selvstændig og ambitiøs .NET udvikler
Vi arbejder i C# og bruger MSSQL server som database backend og udvikler altid med kunden i fokus og arbejder i et dynamisk team, der handler hurtigt, og som er kendetegnet af fleksibilitet og samarbejde på tværs af virksomheden. Vi arbejder projektorienteret, og du skal derfor kunne lide udfordringen i, at der altid er en ny deadline lidt længere fremme. Jobbet er alsidigt og afvekslende, og du vil i høj grad selv have mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsopgaver.
Skynd dig at sende en ansøgning - der er ansøgningsfrist til begge stillinger d. 21. juni.
|