Hvad er Amazon?

'The Everything Store' og måske din nye salgskanal.

Amazon er ‘The Everything Store’ og dermed verdens største, online markedsplads og detailvirksomhed med aktivitet i knap 20 forskellige lande og en webshop med et uendeligt udvalg af produkter. Det gør det muligt for dig at sælge dine varer i mere end 180 lande, og derfor er Amazon allerede for mange en vigtig salgskanal - og i fremtiden vil den blive endnu vigtigere for mange danske virksomheder.

 

Amazon startede i 1994 med at sælge bøger. Nu kan du finde over 30 forskellige produktkategorier, der tilsammen når ud til mere end 310 millioner kunder på verdensplan. Derfor er Amazon kendt for sit brede sortiment og gode priser. Noget af det, Amazon især kan konkurrere på, er nemlig ikke bare det enorme udvalg, der spænder lige fra lystbåde og mad til tøj og webhosting, produkterne sælges nemlig også billigt og til en lav fragtpris. Og så er alt gjort nemt og overskueligt for dig som virksomhed!

 

Fra den første dag har Amazon haft store visioner. Og markedspladsen er derfor også kendt for at sprænge alle rammer for, hvad der er muligt. Amazon har fx åbnet sine første personalefri butikker, Amazon Go, der eksperimenteres med dronefragt, og flere steder i USA kan du få leveret din ordre inden for bare 30 minutter.

 

Men... Hvordan fungerer Amazon?

 

Amazon er et website, der fungerer som en online markedsplads, hvor både professionelle og private kan sælge nye og brugte varer. Det er en international tjeneste, og derfor byder den også på et væld af forskellige varer i forskellige prisklasser og kvaliteter.

 

Læs mere her

Bør jeg sælge på Amazon?

Der kan ligge et stort arbejde i at sælge på Amazon, så du skal være klar på at prioritere dine ressourcer. Med det sagt er Amazon en stor del af fremtiden, og derfor kan både brand owners, almindelige B2C-webshops og B2B-virksomheder nyde godt af platformen.

Læs mere her

Hvordan kommer jeg i gang med Amazon?

Selvom det virker let at komme i gang med Amazon, fordi du ‘bare’ skal have styr på oprettelse af konto, oprettelse af produkter og i gang med markedsføringen, så er der tale om en mere kompliceret og krævende proces. I sidste ende giver den dog et stort udbytte.

Læs mere her

Hvad koster det at sælge på Amazon?

Når du vil i gang på Amazon, er der først og fremmest et abonnement, du skal forholde dig til og efterfølgende diverse afgifter, du også skal have med i dine beregninger. Din endelige pris på Amazon afhænger derfor af din sælgerkonto, dit abonnement, dit produkt og evt. ekstra ydelser.

Læs mere her

Hvilke systemer kan Amazon integreres med?

Nogle CMS-systemer tilbyder standardmoduler til integration til Amazon, mens andre gør det nødvendigt for dig at bruge fx. PIM-systemer eller DataFeedWatch. Men du kan også oprette dine produkter manuelt eller bruge en skabelon til upload. 

Læs mere her

Derfor bør du som brand owner være på Amazon

Når du ejer dit eget brand, har du en række fordele på Amazon, som ikke ellers gør sig gældende for diverse resellers. Det betyder, at Amazon kan være den salgskanal, der hjælper dig med at vækste i markedet og udvide kendskabet til dit brand som brand owner.

Læs mere her

Ofte stillede spørgsmål til Amazon

Hvad er mine fordele som brand owner på Amazon?

Når du ejer dit eget brand, har du en række fordele på Amazon. Du kan fx få en bedre placering i Amazon-søgninger, opleve udvidede muligheder for annoncering, oprette din egen Brand Store, skabe og beholde din brandidentitet, give dine kunder en bedre service, slippe for kopister og gøre brug af Wine-reviews.

Læs mere her.

Hvad er mine fordele som B2C-virksomhed på Amazon?

Har du en forretning, hvor du sælger en lang række forskellige varer via en normal webshop, kan Amazon være en god løsning. Her er det bare vigtigt, at du udvælger de helt rette produkter til din Amazon Shop. Det skal være dem med en lav fragtpris, men samtidig en høj fortjeneste - og derfor er det ofte en fordel med små og lette produkter med høj værdi.

Læs mere her.

Hvad er mine fordele som B2B-virksomhed på Amazon?

B2C-salg og B2B-salg er ikke adskilt på Amazon, men alt foregår samme sted på én samlet platform.

Når først du har etableret en konto på Amazon, kan du dog tilvælge B2B-salg, og det giver en lang række muligheder for at etablere bl.a. differentierede priser og fastprisaftaler. Og samtidig kan du tilbyde dine B2B-kunder bedre fragt- og betalingsvilkår.

Læs mere her.

I hvilke lande er Amazon?

I dag er Amazon til stede i en lang række forskellige lande. Blandt andet kan Kina, Indien, Japan, Frankrig, Italien, holland, SPanien, England, Canada, Singapore, Mexico, Australien, Brasilien og Polen nævnes. Og på det amerikanske og det tyske marked er der nu allerede flere, der søger efter produkter på Amazon, end der er på Google.

Hvornår kommer Amazon til Danmark?

Det har længe lydt, at Amazon kommer til Danmark, men der er endnu ingen, der ved, hvornår det kommer til at ske. På nogle fronter er Amazon her allerede, for selvom du ikke kan oprette en Amazon Prime konto eller handle på Amazon.dk endnu, så kan dine kunder handle på Amazon lige såvel, som mange danske webshops allerede har oprettet en sælgerkonto.

Hvad betyder Amazon for dansk detailhandel?

Måske kan Amazon komme til at betyde stor konkurrence på markedet, og det er især noget, som mindre webshops kan have svært ved at stå imod over for. Det skyldes, at Amazon har en stor fordel, når det kommer til det store udvalg, de skarpe priser og den gode leveringstid. Derfor kan det bedre betale sig at samarbejde med Amazon i stedet for at modarbejde platformen.

Læs mere her.

Skal jeg oprette en Vendor Central eller en Seller Central på Amazon?

Vendor Central er for dig, der ejer et større brand, som Amazon har vist særlig interesse for, idet det kan være rentabelt for dem at sælge dine produkter. Mens Seller Central er for dig, der ikke ejer et større brand, og som gerne vil hurtigt i gang med at sælge på Amazon, så du kan skabe dig en større kundekreds i en lang række lande.

Læs mere her.

Skal jeg være FMB- eller FBA-bruger på Amazon?

Som FBA-bruger sender du dine varer til et af Amazons lagre, får dem opbevaret der, og så vil Amazon stå for distributionen, kundeservice og den hjælp, du behøver for at opleve at øget salg. Mens du som FBA-bruger vil stå for det hele selv lige fra lager til distribution af dine varer, som du allerede kender det fra din nuværende webshop.

Læs mere her.

Hvordan markedsfører jeg mig på Amazon?

Når du sælger via Amazon har du mulighed for at markedsføre dig selv via SEO, som sørger for synlighed i søgeresultaterne og Amazon PPC Ads, som er den betalte form for annoncering. Ift. SEO-optimering, betyder flere salg og bedre bedømmelser til dit produkt en højere placering i søgeresultaterne, mens Amazon AMS er et mere begrænset, internt annoncesystem ift. Google Ads. 

Læs mere her.

Har du spørgsmål til Amazon?

Lars Friis Hansen
Afdelingsleder

18. juni 2021

Apple’s iOS 15 vil ændre din e-mail markedsføring

Så skete det! Mail Privacy protection kommer! 

Apple har meldt ud, at der med den kommende iOS 15 opdatering vil ske ændringer i den måde, vi sporer den enkelte forbrugers adfærd i e-mails på.

Men hvad betyder det for dig? Skal e-mail droppes? Eller er der en løsning?

18. juni 2021

Shopify login - alt du bør vide

Der er mange privilegier ved at eje en webshop, og med Shopify kan du nyde godt af flere af dem. 

Du kan fx via dit Shopify login styre din Shopify Webshop uanset, hvor du befinder dig. Du kan se produkter, kontrollere lagerbeholdning, administrere kundeservice og endda ændre butiksindstillinger og betalingsmetoder.

16. juni 2021

Umbraco Codegarden 2021

Hvert år afholder Umbraco Codegarden, som er den største og eneste officielle Umbraco-konference i verden, som strækker sig over hele 3 dage. Vi har samlet de 4 vigtigste key take aways fra årets event, som i år foregik virtuelt og med over 2000 deltagere.

Se alle blogindlæg