Historien om Umbraco

Den er medrivende og spændende. Det er historien om gå-på-mod, hårdt arbejde og at lykkes. Og det er historien om at turde tage chancer, opleve forhindringer og være vovet.

Niels Hartvig var af den overbevisning, at mange systemer var både for store og for komplekse. Han kunne bedre lide de simple ting. Derfor købte han domænet, Umbraco, og gik i gang med at udvikle i samspil med gammel Microsoft teknologi. Og han elskede det!

Der var ingen penge i det, og det var gratis for dem, som valgte at gøre brug af løsningen.

 

Efterhånden kom flere folk ind over systemet. Designere sørgede for en pæn brugerflade og udviklere havde styr på nyere teknologier, der kunne tage Umbraco til nye højder. Og for Niels var det bare sjovt, at det nu blev en løsning, som flere var en del af.

Kontakt

Niels Hartvig, ung gut, fyldt med ambitioner og svær at slå ud af kurs

Med inspiration fra et af de første firmaer i Danmark, som lavede det, vi i dag kalder for Content Management, fik Niels Hartvig i 2003 formelt set sat gang i Umbraco. Han havde en drøm om at udvikle spil, men det var der ikke nok penge i. Derfor var det nødvendigt at supplere op med andet arbejde. Det blev diverse webløsninger, og det blev samtidig starten på et nyt CMS.

 

Samtidig kom en Open Source bølge væltende ind over verden. Microsoft kaldte den for en ‘cancer-bølge’, men Niels mente, at den gav mening - han tjente jo alligevel ingen penge.

 

Derfor valgte Niels, at Umbraco skulle være Open Source. Og i oktober 2014 kom den første Open Source version af Umbraco i BETA. I 2015 var den endelige version af Umbraco klar. Den blev navngivet Umbraco 2.0. Og hele essensen er det åbne kaos, som findes i systemet.

Umbraco voksede under krisen

I de tidlige år omkring 2006-2007 var det svært for Niels at slå igennem med sit salg til bureauer. Selvom Umbraco var (og stadig er) lettere og billigere end så mange andre løsninger, havde bureauerne for travlt til at reagere. Derfor betalte de gladeligt i dyre domme til andre systemer.

 

Men i 2008 kom krisen - og intet er så skidt, at det ikke er godt for nogle.

 

Pludselig var Umbraco det vildeste. Hos bureauerne blev budgetterne blev mindre, og der blev tid til at lære ny teknologier. Og derfor blev Umbraco taget imod med kyshånd.

Umbraco's tidslinje

Lad os bare nøjes emd den korte version, hvor vi ser på 3 af de vigtigste tidspunkter for Umbraco. Rejsen har ikke været lang, men den har været spændende.

 

2003 - Umbraco fødes

2008 - Krisen giver opsving for Umbraco

2009 - Umbraco er et stabilt CMS

The Friendly CMS

I starten var Umbraco bare et light produkt ved siden af de andre systemer, der blev brugt, men efterhånden blev udviklerne mere glade for Umbraco. Derfor voksede der langsomt et stort community frem omkring platformen.

Stille roligt begyndte folk fra hele verden at tale om Umbraco og hjælpe hinanden med brugen. Systemet blev kaldt for ‘the Friendly CMS’. Og det er netop den ånd, der er vigtig. Det er nemlig okay at hjælpe hinanden, selvom man er konkurrenter udviklere i mellem.

Det Umbraco vi kender i dag

I 2009 var Umbraco stabilt, og der kunne løbende ansættes folk fra det store community. Der var stadig ikke penge til langt frem, idet der blev ansat en ny lige så snart, der var råd til det - men det skulle nok gå.

 

Kort efter kom en ny version af Umbraco. Den berygtede 5’er. Den fejlede. Den var alt for kompliceret og fik slet ikke den ønskede succes. Efter en hård beslkutning blev 5’eren derfor lagt i graven til fordel for den gamle version. Kodemæssigt var den ikke pæn, men den virkede - og så var den heller ikke SÅ langsom.

 

Det førte til masser af sure fans. 

 

Men efter 9 måneder med MEGET hårdt arbejde og seriøs knokleri, var puklen over. Det havde givet det første dyk nogensinde i installationer, men fordi udviklerne var så opsatte på at vende vinden, gik Umbraco ikke på røven - havde der været en ansat, der gik op i tal og økonomi, havde historien nok en anden.

 

Økonomien var presset og teamet var tæt på at være brændt ud. Men festen var ovre, og nu var det tid til at møde den virkelige verden. Og i den er der fx konkurrenter, man skal forholde sig til - men det er vel bare en følge af det at få succes?

Har du spørgsmål?

Michael Almstrup
Direktør