Sådan vedligeholder du din Umbraco platform

Det er vigtigt hele tiden at opdatere sit CMS system, så det følger de nyeste tendenser og indeholder de bedste features - sådan sikres den bedste brugeroplevelse.

Der findes en lang række forskellige CMS-systemer som Umbraco - og hver af dem har sine fordele og ulemper. Men selvom de er så milevidt fra hinanden fx ift. funktionaliteter, så har de alle én vigtig ting til fælles.

 

Og hvad er det så?

 

Trommehvirvel…

 

Behovet for vedligehold og opdatering.

 

Alle CMS systemer kræver således konstant pleje og kontrol.

 

Kort fortalt kan det inddeles i 6 områder, som du hele tiden skal have fokus på - uafhængig af dit CMS system, men især som en del af din Umbraco platform.

Kontakt

Lad os lige uddybe det…

Man siger, at øjnene er porten til sjælen… Og på samme måde er dit website porten til din virksomhed. 

 

Derfor bør du kende til de bedste fremgangsmåder, når det handler om vedligehold og pleje, når du altid ønsker din forretning det absolut bedste, og den derfor også altid bør yde sit absolut bedste - både for din egen, men også for dine brugeres skyld.

 

Med det sagt er det selvfølgelig afgørende, at Umbraco CMS er så intuitivt, idet det betyder, at du altid har let adgang til redigering, bl.a. når det omhandler indhold og funktioner - selv for den knap så tekniske redaktør.

Det bliver ikke mere brugervenligt

Umbraco CMS er utrolig brugervenligt, hvorfor du får en intuitiv og logisk brugergrænseflade. Den er let at finde rundt i, idet den bygger på en række indholdskomponenter, du kan benytte dig af for at gøre brugeroplevelsen på den enkelte side helt unik. Du kan derfor specialdesigne hver side, som det passer dig og dermed bevare din identitet over hele paletten.

 

Umbraco gemmer altid alle tidligere versioner af dit arbejde, og derfor skal du ikke frygte forfærdelige fejl - du kan nemlig altid komme tilbage. Det samme gælder, hvis du kommer til at slette fx en side. 

 

Og så får du også et mediebibliotek, i hvilket du kan gemme alle dine billeder og dokumenter og let finde dem frem, når du skal bruge dem. Og opdaterer du fx ét billede ét sted, vil ændringen slå igennem alle de steder, hvor billedet er brugt - det er skisme smart!

 

Umbraco CMS håndterer desuden let flere sprogversioner. Med bare nogle få klik kan du kopiere hele grundstrukturen til andre sproglag, hvilket sparer dig for meget arbejde. Du skal nemlig kun fokuserer på selve oversættelsen af det tekstlige indhold, mens design og layout forbliver en del af grundstrukturen.

 

Med Umbraco CMS får du derfor en stærk visuel identitet på tværs af landegrænser.

Umbraco er en Open Source platform

Netværket bidrager nemlig med både gratis og kommercielle udvidelser til Umbraco, og det gør platformen mere fleksibel og let at tilpasse efter specielle og unikke behov. Det er derfor din sikkerhed for at få et personligt udtryk, der passer på lige præcis DIN forretning.

6 hurtige metoder til opdatering af dit Umbraco CMS

1. Brug altid den nyeste version af Umbraco

2. Tilføj nødvendige Umbraco pakker

3. Gennemfør regelmæssige SEO-tjek

4. Kontrollér dine formularer

5. Hold dit data synkroniseret

6. Tjek altid op på din hastighed

De 6 områder, du bør være særligt opmærksom på

1. Brug altid den nyeste version af Umbraco

 

En af de største fordele og dermed også styrker ved Umbraco er det åbne (og til tider kaotiske) Open Source-samfund. Det inkluderer mere end 200.000 aktive medlemmer og organisationer, der tæller alt fra tekniske nørder og udviklere til de, der er nysgerrige på mere læring. 

 

Samfundet har til hensigt at yde professionel support og opdatere værktøjer, og derfor er det også sikret, at Umbraco CMS opdateres regelmæssigt med de nyeste trends - og derfor kommer der selvfølgelig også nye funktioner til ved hver udvidelse, som du bør gøre brug af.

 

Derfor skal du altid sikre dig, at dit website kører på den nyeste version af Umbraco.

 

 

2. Tilføj nødvendige Umbraco pakker

 

Alle vil gerne være så effektive som muligt, ikke? 

 

Så hvis du vil sikre, at dit website kører gnidningsfrit, kan du med fordel gøre brug af en lang række forskellige pakker, som kommer fra både Umbraco og det store Open Source community. 

 

Lige nu kan du gøre brug af over 1.200 gratis pakker og vælge mellem en lang række forskellige kategorier såsom CRM, sikkerhed, SEO osv. Sørg dog altid for at de valgte pakker er kompatible med den version af Umbraco, du benytter dig af.

 

 

3. Gennemfør regelmæssige SEO tjek

 

Du skal altid holde dit website optimeret, og derfor er den en fordel at udarbejde en grundig SEO-plan, som hele tiden giver dig et overblik over din placering i diverse søgninger. På den måde er du også med til at forbedre dit websites ydeevne, du kan tjekke for sidefejl og meget andet.

 

Der findes en lang række forskellige SEO-værktøjer, du kan benytte dig af, og som gør det let og hurtigt for dig at tage dig af fx sidetitler, ødelagte sider, ødelagte interne links, tags, og hvad du ellers bruger som en del af dit indhold.

 

På den måde øger du ikke bare dit websites placering, du gør også din brugerflade mere brugervenlig.

 

 

4. Kontrollér dine formularer

 

Der kan være risiko for, at du har forskellige formularer liggende med handlinger på dit website, der ikke virker, som de skal. De bruges til at indsamle den data og de oplysninger, du skal bruge for at forbedre dit site og den generelle brugeroplevelse, og derfor kan en manglende funktionalitet af dem på siden fører til tabt data.

 

Du bør derfor altid holde øje med dine formularer og de oplysninger, du får ud af dem og opdater dem, så de stemmer overens med din og dine brugere oplevelser. På den måde bliver du også ved med at indsamle værdifuld data, der konstant forbedre dit website.

 

 

5. Hold dit data synkroniseret

 

Hvis du kører dit Umbraco website i flere miljøer, er det vigtigt, at du holder dit data synkroniseret mellem dem. Det kan du gøre ved fx at kopiere alt data fra et miljø og indsætte ændringerne i et andet miljø - det er dog en smule tidskrævende. 

Derfor findes der heldigvis også værktøjer fra Umbraco som fx Umbraco Deploy, der kan gøre arbejdet en del lettere og hurtigere for dig.

 

 

6. Tjek hastigheden

 

Hastigheden er uden sammenligning det vigtigste element på dit website, når det kommer til den endelige brugeroplevelse. Hvis dit website er langsomt, vil det ydermere have en negativ indflydelse på Googles algoritme og andre søgemaskiner associeret med dit website.  

 

For en bruger, der lander på dit website fra den mobile visning, er det også vigtigt, at hastigheden er i top, idet denne i forvejen befinder sig på en brugerflade, der kan synes mere begrænset end den, som ses på en desktop-visning.

 

Tjek derfor altid op på hastigheden på dit Umbraco website og tag altid små skridt mod forbedringer.



Så er det tid til, at du tjekker dit Umbraco website efter i sømmene?

Hvad anbefaler vi?

Efter 8 kommer 9, og derfor er det nu tid til, at både Umbraco 7 og 8 udfases til fordel for Umbraco 9. En ny og forbedret version, der kigger langt ind i fremtiden, og som især alle med et udviklerhjerte vil komme til at sætte stor pris på.

 

Hos MCB anbefaler vi, at du gennemfører en løbende opdatering, så du får opgraderet til det nye Umbraco 9. Det betyder, at hver opdatering vil blive mere simpel og hurtig at gennemføre, og samtidig sikres det, at du altid har de seneste funktionaliteter og rettelser.

 

Hvis det ikke er en mulighed for dig at opgradere dit nuværende setup, bør du stadig løbende opdatere når nye, mindre rettelser bliver released. På den måde sikrer du nemlig, at dit site forbliver sikkert og fejlfrit.

 

Det forventes, at Umbraco 8 om nogle år vil blive helt udfaset. Derfor haster det på nuværende tidspunkt ikke med en migrering, men det kan være en fordel at have den med i sin planlægning. 

Skal du alligevel i gang med et større projekt? Det kan fx være et re-design af dit site eller større funktionaliteter, der skal opgraderes, kan det være en fordel allerede nu at tænke Umbraco 9 ind i planen.

 

Har du spørgsmål?

Michael Almstrup
Direktør