FOKUS:
Education
Kursusmodul

Fuldautomatisk kursusplatform der lever op til alle forpligtelser

College360 tilbyder mere end 50 forskellige uddannelsesretninger, der spænder fra EUD, EUX, HTX og HHX til efteruddannelse for både unge og voksne. Med ca. 2.500 elever, der årligt bevæger sig gennem skolens døre, er College360 Silkeborgs største uddannelsesinstitution.

Ambitionen er at skabe faglig, social og personlig udvikling, hvorfor skolen tilbyder et mangfoldigt og udviklende uddannelsesmiljø.

College360 leverer kurser, uddannelser og konsulentydelser til organisationer og dig, der ønsker udvikling i dit arbejdsliv. Du kan altså via det omfattende kursusudbud finde et kursus, der strategisk kan bidrage til din kompetenceudvikling, hvad end du er en organisation, jobsøgende eller medarbejder.

 

Og der er mange kurser at vælge mellem, hvorfor det er vigtigt, at en eventuel kursist hjælpes bedst muligt gennem processen fra udvælgelse af kursus til tilmelding.

 

Så for at sikre at også det online miljø er lige så rart at have med at gøre som det fysiske, var det for College360 nødvendigt med en ny løsning til visning af det store kursusudbud inden for efteruddannelse.

 

Det skal være en løsning, der giver overblik og gør det let at tillmelde sig et relevant kursus. Og den information, man behøver bl.a. ift. dato for afholdelse af kursus, antal dage, kurset strækker sig over og hjælp ved eventuelle spørgsmål, skal fremgå tydeligt.

 

Heldigvis er det en løsning, MCB har udviklet med den fuldautomatiske kursusplatform. Den bruges allerede af op mod 1/3 af alle AMU-udbydere i Danmark. Derfor er den gennemtestet og meget populær!

 

Kursusmodulet blev integreret på College360's nuværende hjemmeside. Og den gør det nu muligt at tilbyde en simpel arbejdsgang, der tilgodeser potentielle kursister.

 

Løsningen dækker bl.a. over:

 

  • Håndtering af kursusudbud på hjemmesiden 
  • Integration med nødvendige systemer
  • Drift
  • Sikkerhed
  • Opdateringer

College360 kontaktede os med et ønske om hjælp til udvikling af et fuldautomatisk kursusmodul til alle deres AMU-kurser. Vi har selv mere end 10 års erfaring med digitale løsninger til bl.a. AMU og VUC. Og vi forstår os derfor på simple og brugervenlige platforme, der kan håndtere og effektivisere data.

 

Et andet krav fra College360 var, at modulet skulle være nemt at håndtere, og så skulle det selvfølgelig også overholede alle de gældende krav på området.

Derfor designede og udviklede vi et kursusmodul til College360, der udover at være fuldautomatisk også overholder alle de regler, der gør sig gældende ift. AMU udbudsforpligtelsen.

Bo Hedegaard, Director & Partner hos MCB

Den potentielle kursist tages med på en komplet rejse

Med kursusmodulet har College360 fået en webservice med fuld integration og opdatering fra STIL. Alt fungerer 100% automatisk, og derfor er arbejdet blot blevet gjort denne ene gang, hvorefter systemet fremover vil arbejde for College360 og hjælpe med at konvertere kursister.


Alle kurser fra College360 vises altså automatisk i det online kursusudbud, og det betyder mindre manuelt arbejde og dermed tid til andre ting.

 

Og det lever selvfølgelig op til alle de forpligtelser, der gør sig gældende vedr. udbud.

Det er med modulet nemlig sikret, at det bl.a. udelukkende er alt lovpligtigt indhold, der vises, herunder udlagte kurser.

Og alle sider er søgemaskineoptimerede (SEO-optimerede) lige såvel, som der er en fuld understøttelse af teknisk SEO.

 

Når man som potentiel kursist besøger College360 online og klikker sig ind på kursusudbudet, befinder man sig på en dedikeret side oprettet hertil. Denne er dog designet sådan, at den besøgende ikke bemærker, at der foretages et skifte til en anden side.

Alt er derfor designet smart og med tanke på den komplette brugerrejse, da den besøgende skal føle, at han/hun altid befinder sig i et og samme flow.

En økonomisk løsning der overholder betingelser og konverterer kursister

Kursusudmodulet er for alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder AMU-kurser, og som har et helt basalt behov for at leve op til de betingelser, der gør sig gældende inden for udbuds-området. Det er derfor en billigere løsning, der giver de funktioner, der er behov for.

 

Men der er også en løsning, der på én gang lever op til alle forpligtelser og samtidig skaber en brugervenlig funktion til valg af og information om kurser for potentielle kursister. Derfor er kursusmodulet en god investering, der giver ro ift. gældende regler, men som også tilgodeser konverteringer.

 

Hos MCB har vi også udviklet vores Totalløsning, som er for dig, der ønsker alle funktionaliteter og lidt mere til.

Det er et system, der kan administrere uddannelsesplaner og kursustilmeldinger for medarbejderne fra de virksomheder, de samarbejder med.

Det gælder særligt ift. de skrappe krav, der er til databehandling. Det kan være data som personnummer og information om fx ordblindhed og fagforeningsforhold, som alle anses som personfølsomme. Og derfor stilles der ekstra krav til bl.a. logning og samtykke, når det er data, der opbevares.

 

Kursusadministrationer har desuden haft behov for automatisk at kunne indkalde kursister (det kan fx være kursister, der skal have opdateret et sikkerhedskursus) samtidig med, at de har ønsket et overblik over virksomheders tilknyttede medarbejdere. Det gælder både i relation til tilmeldinger og til ansøgning om AMU-godtgørelse og kompetencefonde.

 

Og netop det hjælper Totalløsningen med.

 

Af nøglefunktioner kan nævnes:

 

  • Automatisk indkaldelse af virksomheder / kursister via e-mail
  • Opgavestyring til tilmelding af kursister samt ansøgning om refusioner
  • Medarbejderadgang til uddannelsesplaner via jeres skoles egen portal
Bo Hedegaard
Director, Partner

Vi samler på glade samarbejdspartnere

Gå på opdagelse i vores Education cases.