Integration der gør din digitale forretning mere bevægelig – og mindre sårbar
Vi forbinder dine digitale løsninger, så hverdagen glider, ressourcer frigives og forretningsværdi opstår dér, hvor det faktisk tæller.

Sådan arbejder vi med dataflow og integrationer
De bedste integrationer starter ikke i brugerfladen, men dér, hvor forretningen træffer sine beslutninger. Når ERP, PIM og andre kernesystemer er motoren i dit digitale setup, kan websites og e-commerce bygges ovenpå – i stedet for at blive presset ind i løsninger, de ikke er skabt til.
For os handler integration ikke om at forbinde alt med alt. Det handler om at lade data flyde fra de systemer, der ejer sandheden, og videre ud til de kanaler, der skal bruge den – via et integrationslag, der gør løbende udvikling mulig uden at gøre nye behov til nye store projekter.
På den måde kan din forretning udvikle sig i mindre steps, hvor nye systemer, flows og behov kan kobles på, uden at du skal bygge arkitekturen om hver gang.
Dekobling giver frihed. Det er vores tilgang
Når systemer ikke er filtret uløseligt ind i hinanden, bliver forretningen mere fleksibel. Derfor arbejder vi med et selvstændigt integrationslag, som gør det muligt at udskifte systemer, justere dataflows og koble nye værktøjer på – uden at arkitekturen skal gentænkes hver gang.
Det er også her, AI begynder at give reel værdi. Når data allerede flyder rigtigt, kan AI-agenter, automatisering og intelligente forespørgsler bygges oven på eksisterende integrationer – uden komplekse specialløsninger.

Hvilken dataintegrationsplatform skal du vælge?
Integration handler ikke kun om at få systemer til at tale sammen. Det handler om, hvordan de taler sammen – og hvor afhængige de er af hinanden. Hvilken integrationsplatform du skal vælge, er derfor en strategisk beslutning, der påvirker tempo, risiko og agilitet i forretningen.

Det hjælper vi med
Integration og dataflow kræver mere end teknik. Det kræver overblik over ejerskab, datakvalitet og ansvar på tværs af systemer. Vi hjælper med at designe integrationsarkitekturer, hvor det er tydeligt, hvilke systemer der ejer hvilke data – og hvordan de bevæger sig sikkert og kontrolleret gennem forretningen.
AI kræver mere end gode prompts
AI gør det lettere at bygge automatiseringer, integrationer og nye digitale services. Men når løsninger skal være stabile, sikre og kunne drives over tid, er der brug for mere end hurtige genveje.
Vi bruger AI-agenter og -assistenter til blandt andet analyse, mapping, dokumentation og udvikling af integrationer. Det hjælper os med at arbejde hurtigere og frigiver tid til de tekniske og forretningsmæssige beslutninger, der kræver erfaring.
Samtidig er vi bevidste om, hvor AI hører hjemme i arkitekturen. Nogle opgaver egner sig godt til AI og automatisering. Andre kræver gennemsigtighed, sporbarhed og fuld kontrol over data og forretningskritiske processer.
For os handler det ikke om at automatisere mest muligt. Det handler om at skabe løsninger, der er stabile, sikre og til at arbejde videre med – også når forretningen udvikler sig.

Tre forskellige typer af integrationsplatforme
Vi arbejder med tre forskellige typer af integrationsplatforme, fordi behovene kan være vidt forskellige i en mindre virksomhed og i en større organisation med komplekse dataflows og høje krav til stabilitet.
Lobster – når integration er en del af driften
Stabil no-code integrationsplatform til tunge flows og store datamængder. Et godt valg når integration er en central del af forretningens maskinrum: ordreflows, masterdata, ERP-processer og automatisering i stor skala.
Alumio – når e-commerce skal hænge sammen
Stærk platform til e-commerce-arkitekturer, hvor ERP, PIM, webshop og marketingværktøjer skal spille sammen – med overvågning, fejlhåndtering og plads til både klassiske integrationer og lettere AI-brug.
n8n – når AI og automatisering skal hurtigt i spil
Let og fleksibel integrationsplatform, der er stærk til AI-agenter, datamanipulation og automatisering af mindre flows. Ideel som intelligent lag oven på dit eksisterende setup.
Hvilke typer af integrationer?
For nogle handler integration om at få ERP og webshop til at spille sammen. For andre om at få produktdata sikkert fra PIM til alle kanaler. Og for nogle om at binde AI, automatisering og interne værktøjer sammen på tværs af systemer. Uanset typen starter vi altid samme sted: Hvilke data er forretningskritiske – og hvem skal kunne stole på dem?
AI virker først, når dine data hænger sammen
AI-agenter, automatisering og intelligente søgninger lyder lovende. Men de skaber først reel værdi, når data flyder sikkert og struktureret mellem de systemer, din forretning bygger på.
Når fundamentet er på plads, bliver det muligt at bygge AI-løsninger oven på det eksisterende setup. Det kan være intelligente søgefunktioner, RAG-løsninger eller AI-agenter, der hjælper med at finde information, automatisere opgaver og skabe overblik på tværs af systemer og processer.
Derfor ser vi integration og dataflow som en forudsætning for AI – ikke som noget, der kan ryddes op i bagefter. For jo bedre data hænger sammen, desto mere kan AI faktisk hjælpe med.
Mindre risiko. Mere handlefrihed
Et gennemtænkt integrations- og dataflow-setup handler i høj grad om at reducere risiko. Risikoen ved systemskift, nye krav og løbende forandringer. Når afhængighederne er tydelige, og arkitekturen er bygget til at kunne justeres, bliver det muligt at udvikle forretningen i mindre, kontrollerede skridt. Uden at låse sig fast. Uden at ét valg kommer til at styre alle de næste. Det giver ro i hverdagen – og frihed til at bevæge sig, når behovet opstår.
