Skip to content
    Server-side tracking

    Få mere ud af dine marketingdata

     

    Styrk dit datagrundlag med server-side tracking

     

    Mange virksomheder mister data, før det når GA4 og annonceplatformene. Vi hjælper med server-side tracking, der giver mere stabile målinger og stærkere signaler til din marketing.

    Derfor mister mange data i dag

    Browser-begrænsninger, adblockers, cookie-levetid og samtykkekrav har ændret spillereglerne. Det betyder, at traditionel client-side tracking ofte ikke længere giver det fulde billede.

    Det kan mærkes i rapporteringen. Konverteringer mangler. ROAS ser lavere ud, end den reelt er. Og annonceplatformene får dårligere signaler at optimere ud fra.

    Det er ikke nødvendigvis din marketing, der performer dårligere. Det kan være dit datagrundlag, der ikke længere følger med.

    Derfor mister mange data i dag

    Hvad er server-side tracking?

    Server-side tracking betyder, at data sendes til din egen tracking server, før det sendes videre til platforme som GA4, Google Ads og Meta. Det giver et ekstra lag kontrol, hvor data kan valideres og håndteres mere stabilt.

    Og det gør tracking mere robust og giver bedre muligheder for at arbejde med førstepartsdata og mere pålidelige målinger.

    grøn_baggrund5

    Dårlige signaler giver dårlige beslutninger. Server-side tracking handler om at styrke det, dine platforme lærer af.

    Client-side og server-side tracking er ikke det samme

    Client-side tracking sker i brugerens browser. Det er den klassiske metode, hvor pixels, scripts og tags sender data direkte videre til analyse- og annonceplatforme.

    Server-side tracking flytter en større del af dataflowet væk fra browseren og over på en server, og du bliver mindre afhængig af brugernes browsere, med deres begrænsninger og udfordringer, som eneste bindeled.

    Forskellen kan ofte mærkes direkte i rapportering, attribuering og annonceperformance. Særligt hvis du arbejder med annoncering, e-commerce, leadgenerering eller kampagner, hvor præcis måling har direkte betydning for performance.

    Client-side og server-side tracking er ikke det samme

    Sådan arbejder vi med server-side tracking

    Vi starter med at se på jeres nuværende tracking setup og de steder, hvor data i dag kan gå tabt eller blive sendt forkert videre.

    Derefter vurderer vi, om server-side tracking giver mening for jer. For nogle er det en klar gevinst. For andre skal der først ryddes op i Google Tag Manager, events, consent eller datalag, før det er det rigtige næste skridt.

    Når fundamentet er på plads, hjælper vi med opsætning, test og validering, så dataflowet fungerer på tværs af analyseværktøjer, annonceplatforme og jeres øvrige setup.

    Sådan arbejder vi med server-side tracking

    Det hjælper vi med

    Vi hjælper med server-side tracking som en del af et stærkere tracking- og martech-setup.

    Det kan være opsætning via server-side Google Tag Manager, integration med GA4, Google Ads, Meta Conversions API, LinkedIn, TikTok eller HubSpot afhængigt af hvad der passer bedst til jeres setup. Vi kan også sikre jer en højere grad af datakontrol og sikkerhed, og dermed bedre privatlivsbeskyttelse og compliance overfor jeres kunder.

    Målet er ikke at gøre tracking mere teknisk for teknikkens skyld. Målet er at skabe et setup, der giver mere retvisende data og bedre muligheder for at optimere.

    Det hjælper vi med

    Hvornår giver serverside tracking mening?

    Server-side tracking giver især mening, når digital marketing spiller en vigtig rolle i din forretning, og du har brug for et mere pålideligt datagrundlag.

    Det kan være, når du oplever manglende konverteringer i GA4 eller annonceplatforme. Når Meta eller Google Ads ikke får nok signaler. Når du vil styrke arbejdet med førstepartsdata. Eller når du vil mindske afhængigheden af browserbaseret tracking.

    Men det er ikke altid første skridt. Hvis tracking-grundlaget er uklart, events er sat forkert op, eller samtykke ikke fungerer, skal det løses først.

    Server-side tracking skal stadig være ansvarligt

    Et stærkere tracking-setup fritager dig ikke fra ansvar. Samtykke, cookie-håndtering og databehandling skal stadig være tænkt rigtigt ind.

    Derfor ser vi server-side tracking som en del af et samlet fundament. Det skal spille sammen med dit cookie banner, Consent Mode, dine datakilder og de platforme, du sender data videre til.

    Et godt setup giver dig ikke bare mere data. Det giver dig data, du kan bruge med ro i maven.

    Server-side tracking skal stadig være ansvarligt

    Hvad får du ud af server-side tracking?

    Du får et mere retvisende billede af, hvad der faktisk driver performance. Det bliver lettere at se, hvilke kampagner og kanaler der skaber værdi.

    Dine annonceplatforme får bedre signaler. Og din rapportering bliver mindre afhængig af de begrænsninger, der rammer browserbaseret tracking. Kort sagt får du et bedre grundlag for at prioritere og optimere din marketing.

    Hvad får du ud af server-side tracking?

    FAQ – Serverside-tracking

    Hvad er server-side tracking?

    Server-side tracking er en metode, hvor tracking data sendes til din egen tracking server, før det sendes videre til analyse- og annonceplatforme. Det giver bedre kontrol over dataflowet og kan gøre målingen mere stabil.

    Hvad er forskellen på client-side og server-side tracking?

    Client-side tracking sker i brugerens browser. Server-side tracking sender data til din egen tracking server, hvor data kan behandles og sendes videre mere kontrolleret. På den måde kan man omgå såkaldte tracking preventions og ad blockers, som er en integreret del af de fleste browsere i dag. Det betyder mere og bedre data, så du kan træffe bedre beslutninger for din forretning, og få mere ud af dit marketingbudget.

    Er server-side tracking lovligt?

    Ja, hvis det er sat korrekt op og tager højde for samtykke, cookies og gældende databeskyttelsesregler. Server-side tracking fjerner ikke kravene til compliance. Men det gør det lettere at leve op til dem.

    Giver server-side tracking mere præcis data? Ja. Det kan reducere datatab fra browser-begrænsninger og ad blockers og give annonceplatforme bedre signaler til optimering.
    Skal alle virksomheder bruge server-side tracking?

    Nej. Det afhænger af jeres marketingindsats, databehov og tekniske setup. For nogle er det en stærk investering. For andre giver det bedre mening at starte med at få styr på det eksisterende tracking-setup.

    Vis mere

    Skal vi finde ud af, om server-side tracking giver mening for jer?

    Lad os se på, hvor tracking begrænser jeres marketing i dag – og hvordan I får et stærkere setup fremadrettet.

    Nicolai H-3
    TRYK
    Nicolai Hesselholdt Tracking & Google Ads Specialist
    Nicolai Hesselholdt Tracking & Google Ads Specialist