Gør det lettere at handle med jeres forretning
Når webshoppen skal passe til både kunder og drift
En B2B webshop skal understøtte den måde, dine kunder køber på – og den måde, din forretning arbejder på. Det hjælper vi med.
Mange B2B-webshops bliver bygget som B2C-løsninger
Det er ofte her problemerne starter. For B2B-handel er sjældent simpelt. Kunder har forskellige priser, aftaler og sortimenter. Flere brugertyper som samarbejdspartnere og agenter skal kunne benytte shoppen. Produkter kan være komplekse. Og salgsprocessen involverer ofte både rådgivning, ERP, lager, tilbudsgivning og interne workflows.
Når webshoppen ikke understøtter den virkelighed, ender salgsteamet med manuelle processer, kundeservice bliver belastet, og kunderne oplever unødvendig friktion.
Det er sjældent webshoppen, der er problemet. Det er manglen på en løsning, der passer til forretningen.

Når B2B ecommerce også skal hjælpe salgsteamet
En stærk B2B webshop handler ikke kun om kunderne. Den skal også gøre hverdagen lettere for dem, der arbejder med salg, kundeservice og ordrehåndtering.
Når kunder selv kan finde produkter, priser, ordrehistorik og lagerstatus, frigiver det tid til rådgivning og relationsskabende salg – i stedet for manuelle opgaver og gentagne spørgsmål.
En god B2B webshop gør ikke bare salget digitalt.
Den gør samarbejdet mellem kunder, salg og drift lettere.
Kunder forventer mere, end mange B2B-løsninger leverer
B2B-kunder sammenligner ikke kun dig med dine konkurrenter. De sammenligner dig med de bedste digitale oplevelser, de møder andre steder.
De forventer hurtig adgang til produkter, lagerstatus, priser, ordrehistorik og relevant information – uden at skulle ringe eller skrive først.
Samtidig skal løsningen fungere for forskellige kundegrupper, markeder og salgsflows. Derfor kræver en god B2B webshop mere end standardfunktioner. Den skal være bygget til den kompleksitet, din forretning faktisk arbejder med.

Sådan arbejder vi med B2B ecommerce
En velfungerende B2B webshop starter sjældent med teknologi. Den starter med forretningen.
Hvordan køber jeres kunder? Hvor opstår der friktion i hverdagen? Og hvilke systemer og processer skal spille sammen for at få løsningen til at fungere i praksis? Det er de spørgsmål, vi tager udgangspunkt i, før vi taler platforme og funktioner.
Derfra arbejder vi med struktur, integrationer og brugerrejser, så webshoppen understøtter både kunder, medarbejdere og den måde, jeres forretning arbejder på.

Det hjælper vi med
B2B ecommerce stiller ofte krav, som standardwebshops ikke er bygget til at håndtere.
Det kan være kundespecifikke priser, komplekse produktdata, integration til ERP og PIM eller behov for selvbetjening på tværs af markeder, kundegrupper og salgsprocesser.
For nogle virksomheder handler det om at give kunder adgang til egne priser og ordredata. For andre handler det om produktkonfiguration, integrationer eller selvbetjening, der reducerer manuelle processer i hverdagen.

Hvilken B2B ecommerce-platform passer til jeres forretning?
Når først kravene til kunder, salg og interne processer er tydelige, bliver platformen et middel — ikke et mål.
For nogle B2B virksomheder giver Shopify mening. For andre er det mere afgørende med fleksibilitet i integrationer, produktstruktur, prislogik eller håndtering af komplekse kunde- og ordreflows.
Derfor handler valget sjældent kun om funktioner på en featureliste. Det handler om, hvordan platformen understøtter den måde, jeres forretning arbejder på — både nu og i takt med at den udvikler sig.
Vi hjælper med at vurdere, hvilken løsning der giver bedst mening ud fra jeres behov, ambitioner og tekniske setup. Ærligt og uden at presse en bestemt platform ned over jer.
B2B ecommerce skal spille sammen med resten af forretningen
En B2B webshop fungerer sjældent alene. Produkter, priser, kunder og ordrer lever ofte på tværs af ERP, PIM, CRM og andre interne systemer.
Når data ikke hænger sammen, opstår fejl og manuelle processer hurtigt. Derfor tænker vi integrationer og automatiseringer ind som en central del af løsningen fra starten.
Hvad får du ud af en stærkere B2B webshop?
Du gør det lettere for dine kunder at handle med din forretning – og nemmere for dine kolleger at arbejde effektivt.
Samtidig får du bedre sammenhæng mellem salg, data og drift. Det reducerer manuelle processer, skaber bedre kundeoplevelser og giver et stærkere grundlag for at udvikle forretningen digitalt.
For mange virksomheder bliver webshoppen med tiden mere end en salgskanal. Den bliver et centralt værktøj i hele kundeoplevelsen.

FAQ – B2B e-commerce
En B2B webshop understøtter typisk mere komplekse salgsprocesser, kundeaftaler, prisstrukturer og integrationer end en klassisk B2C webshop.
Mange B2B-webshops integreres med ERP, PIM, CRM, lagerstyring, betalingsløsninger og marketingplatforme for at skabe sammenhæng i data og processer.
Ja. Mange løsninger understøtter forskellige sprog, valutaer, kundegrupper og prisstrukturer i samme setup.
Ofte ja. For mange virksomheder fungerer webshoppen også som kundeportal, salgsværktøj og adgang til produktdata, ordrestatus og selvbetjening.