Fleksibilitet med et formål
Når headless er det rigtige for din forretning
Headless er den rigtige løsning, når du har behov for fleksibilitet på tværs af kanaler og systemer. Vi hjælper dig med at vurdere, om det er dér, din forretning er.
Når ét website ikke længere er nok
Digitale behov stopper sjældent ved én platform. Indhold skal leve på tværs af websites, apps, kampagner og andre digitale flader. Det stiller krav til, hvordan indhold struktureres, vedligeholdes og distribueres.
Her kan headless være en måde at skabe sammenhæng. Ét sted at arbejde med indhold – flere steder at bruge det.
Headless flytter grænserne for, hvad du kan bygge. Men det flytter også ansvaret for, at det hænger sammen – teknisk, redaktionelt og forretningsmæssigt.
Hvad er headless – og hvad ændrer det egentlig
Headless betyder, at indhold og præsentation skilles ad. Indholdet ligger ét sted og distribueres via API til de flader, hvor det skal bruges – website, app, kundeportal eller noget tredje.
Det ændrer måden, du bygger digitale løsninger på. Du kan arbejde på tværs af kanaler uden at duplikere indhold og tilpasse oplevelsen uden at være bundet af platformens begrænsninger.
Men den frihed kommer med en pris.
Ansvar for arkitektur, sammenhæng og vedligehold flytter sig. Det, der før var samlet i ét system, skal nu spille sammen på tværs. Det stiller større krav til både teknik, processer og dem, der arbejder med løsningen i hverdagen.

Fra én løsning til et setup
Med headless går du fra én samlet løsning til et setup af flere dele, der skal arbejde sammen. CMS, frontend, integrationer og services bliver hver deres byggeklods. Det giver fleksibilitet – men også afhængigheder.
Det betyder også, at ændringer sjældent sker ét sted – men flere. Det stiller krav til arkitektur og governance. Og til at nogen tager ansvar for helheden, ikke kun de enkelte dele.

Når headless møder AI
Headless gør det muligt at strukturere og distribuere indhold på tværs. Det er også det, der gør det muligt at arbejde mere systematisk med AI.
Når indhold er struktureret og tilgængeligt via API’er, bliver det lettere at aktivere AI på tværs af kanaler. Til personalisering, automatisering og skalering.
Men det kræver, at fundamentet er tænkt rigtigt. Ellers bliver det svært at få reel værdi ud af teknologien.
Sådan vurderer vi, om headless er det rigtige valg
Beslutningen starter ikke i teknologi. Den starter i din forretning.
Vi starter med at se på jeres nuværende setup og de steder, hvor det i dag skaber friktion – i indhold, udvikling eller samarbejde. Derefter vurderer vi, om headless løser det – eller om noget enklere faktisk er bedre.
Hvor mange kanaler arbejder du med i dag – og hvor mange kommer til? Hvor hurtigt skal du kunne udvikle og tilpasse? Og hvor vigtigt er det, at indhold kan leve uafhængigt af den måde, det vises på?
Men det er kun halvdelen af billedet.
Headless giver først værdi, når organisationen kan bære det. Når der er ressourcer til at arbejde med en mere sammensat arkitektur. Når teams kan samarbejde på tværs. Og når der er en klar retning for, hvordan løsningen skal udvikles.
Ellers risikerer man at bygge noget, der er fleksibelt i teorien – men tungt i praksis.
Derfor handler valget ikke om, hvad der er mest moderne. Det handler om, hvad der skaber fremdrift i din hverdag – og hvad du realistisk kan lykkes med over tid.

Headless er også en forretningsbeslutning
Valget af headless påvirker mere end arkitekturen. Det påvirker, hvor hurtigt du kan gå i markedet. Hvor nemt du kan teste og ændre. Og hvor afhængig du er af udvikling, når noget skal justeres.
For nogle skaber det en platform for vækst og tempo. For andre bliver det en tungere måde at nå det samme på. Derfor handler valget ikke om teknologi. Det handler om, hvordan din forretning arbejder – og vil arbejde fremover.

Headless spiller sjældent alene
Headless står ikke alene. Det hænger sammen med de valg, du træffer omkring CMS, arkitektur og hvordan du arbejder med data og indhold.
Det er ofte her, forskellen ligger. Ikke i om man vælger headless – men i hvordan det bliver sat sammen og brugt. Vi ser headless som en del af et større fundament. Ikke som et mål i sig selv.
Valg af headless CMS
Selv i en headless løsning spiller valget af CMS en central rolle. Det er her, dit indhold struktureres, vedligeholdes og distribueres fra – og det har betydning for, hvor fleksibel og kompleks din løsning bliver i praksis.
Headless CMS på Umbraco
Umbraco kan også bruges som headless – blandt andet via Heartcore, som gør det muligt at distribuere indhold på tværs af websites, apps og andre digitale flader.
Arbejder du allerede i Umbraco, er det en naturlig udvidelse, hvor du bevarer det kendte – men får større fleksibilitet. Indholdet leveres via API og distribueres hurtigt gennem en moderne infrastruktur. Det gør det muligt at skalere uden at ændre hele fundamentet.
Headless commerce med Shopify
Shopify kan også bruges headless, hvor du bevarer den stabile backend og bygger frontend mere frit.Det gør det muligt at udvikle kundeoplevelsen uden at ændre på den underliggende e-commerce-motor.
Platformen er allerede forberedt til det via API’er, hvilket gør overgangen mere enkel. Du får fleksibilitet i frontend – uden at give afkald på drift og stabilitet i backend.
Hvordan hænger det sammen med dit CMS-valg?
Headless ændrer ikke kun, hvordan du bygger frontend. Det ændrer også, hvilken rolle dit CMS spiller.
I stedet for at styre både indhold og præsentation bliver CMS’et et fundament for struktur og distribution. Det stiller andre krav til både opsætning og brug.
Derfor hænger valget af headless tæt sammen med valget af CMS. Og det er ofte her, de vigtigste beslutninger bliver truffet.

FAQ – Headless CMS
Et headless CMS er et system, hvor indhold og præsentation er adskilt. Indholdet oprettes ét sted og distribueres via API til forskellige kanaler som websites, apps og andre digitale flader.
Headless giver typisk mening, når du arbejder på tværs af flere kanaler, har behov for fleksibilitet i frontend eller ønsker at kunne udvikle og ændre løsningen løbende uden at være bundet af én platform.
Hvis dit behov er enkelt, og du primært arbejder med ét website, kan headless skabe unødig kompleksitet. Her vil en mere samlet løsning ofte være hurtigere at arbejde med og lettere at vedligeholde.
I et traditionelt CMS hænger indhold og design tæt sammen. I en headless løsning er de adskilt, så indhold kan bruges på tværs af flere platforme uden at skulle oprettes flere gange.
Det afhænger af behovet. Headless kan kræve flere komponenter og mere udvikling, men kan til gengæld give større fleksibilitet og længere levetid. For nogle giver det værdi – for andre er det en unødig investering.