Skip to content

    Et samarbejde, der flytter forretningen

    DataLøn by Visma stod over for en kompleks migration til HubSpot og havde brug for en partner, der ikke bare kunne rådgive strategisk, men også sikre, at løsningen fungerede i praksis – på tværs af systemer, processer og interne teams. Målet var ikke alene at flytte data og arbejdsgange, men at skabe et stærkere digitalt fundament, der kunne understøtte både marketing, salg og kundeoplevelse i hverdagen.
    Et samarbejde, der flytter forretningen
    user (1)
    Kunde

    DatalLøn by Visma

    site-browser 1
    Website
    location-crosshairs
    Det har vi hjulpet med
    teknologier_groen
    Teknologier

    Når den rigtige samarbejdspartner gør forskellen

    DataLøn by Visma stod over for en større migration til HubSpot, hvor både website og købsflow skulle gentænkes fra bunden. Strategien og ambitionerne var på plads, men opgaven krævede en partner, der kunne omsætte visionerne til konkrete løsninger og sikre, at det hele fungerede i praksis – både teknisk og forretningmæssigt.

    Valget faldt på MCB. Ikke kun for at komme sikkert i mål med projektet, men for at få en samarbejdspartner, der kunne være tæt på gennem hele processen, udfordre de eksisterende løsninger og sikre fremdrift i et komplekst setup med mange interessenter.

    Samarbejdet handlede derfor ikke kun om implementering, men om at skabe et stærkt digitalt fundament, der kunne understøtte Dataløns fortsatte vækst og udvikling.

    Når den rigtige samarbejdspartner gør forskellen
    dataløn_case_top

    Hvorfor blev det MCB?

    DataLøn by Visma havde brug for mere end en klassisk implementeringspartner.

    Der var ingen intern erfaring med HubSpot, og derfor var det afgørende at finde nogen, der både havde den tekniske ekspertise og kunne arbejde operationelt fra dag ét.

    Samtidig var transparens en vigtig forudsætning for samarbejdet. Der skulle være klarhed over, hvad tiden blev brugt på, hvilke prioriteringer der blev taget, og hvordan projektet udviklede sig undervejs.

    De havde brug for en partner, der:

    • Kunne tilpasse sig deres behov og samarbejde tæt med organisationen
    • Var tilgængelig, når det gjaldt, og kunne reagere hurtigt undervejs
    • Ikke kun leverede en strategi, men også tog ansvar for at få løsningerne til at fungere i praksis
    • Kunne kombinere teknisk ekspertise med forretningsforståelse og operationel eksekvering
    Hvorfor blev det MCB?

    Det gode samarbejde

    Samarbejdet blev hurtigt en integreret del af hverdagen. Dialogen foregik der, hvor det gav mest mening – primært i Slack, suppleret med møder, opkald og korte beskeder. Kommunikation skulle være direkte og effektiv, så opgaver kunne løses løbende uden unødige processer eller lange mailtråde.

    Den tætte dialog gjorde det muligt at arbejde tæt sammen i praksis – helt ned i konkrete arbejdsopgaver og løsninger. Samtidig var der en fælles forståelse af, at målet var vigtigere end planen. Hvis noget ikke fungerede, blev der hurtigt tænkt i nye muligheder frem for at holde fast i en løsning, der ikke skabte værdi.

     

    Det blev særligt tydeligt op mod jul, hvor en eksisterende plan blev droppet med få dages varsel. I stedet blev der hurtigt udviklet en ny dynamisk formular, som ikke alene løste en aktuel udfordring, men siden har skabt værdi i flere andre projekter.

    Samarbejdet har samtidig styrket Visma DataLøn internt. Målet var ikke at skabe afhængighed, men at gøre organisationen bedre rustet til selv at arbejde videre med løsningerne, når de var sat i drift.

     

    Værdien vi skaber - sammen

    Den største værdi ligger ikke i én løsning. Den ligger i samarbejdet. Visma DataLøn har fået en partner, de kan regne med. En partner, der reagerer hurtigt, tænker i løsninger og er transparent i både proces og prioritering.

    Når Visma DataLøn bliver bedre til det, de gør, vokser ambitionerne også. Og det fører naturligt til nye projekter og nye muligheder.

    I dag arbejder de videre på at samle og videreudvikle deres købsflows – med et solidt fundament og en samarbejdspartner, de har tillid til.

    Værdien vi skaber - sammen

    Hvad siger kunden?

    Den største værdi for os er trygheden i at have en samarbejdspartner, vi kan regne med. Mange ting kan vi løse selv, men når der er behov for ekstern hjælp, er det afgørende at have nogen, der både er transparente og gode problemløsere. Det giver os tryghed.

    Vi havde ikke brug for en klassisk konsulent med en generisk strategi, men for nogen der forstod HubSpot, funktionerne og kunne arbejde operationelt fra dag ét. Samtidig har samarbejdet gjort os stærkere internt, fordi vi selv lærer undervejs og kan arbejde videre med løsningerne efterfølgende.

    Nanna Florang
    Nanna FlorangMarketing Tech Manager, DataLøn by Visma

    Hvem er Dataløn by Visma?

    DataLøn by Visma leverer lønløsninger til små og mellemstore virksomheder i Danmark og er en del af Visma-koncernen. Over 500.000 danskere får hver måned udbetalt løn gennem systemet, hvilket gør DataLøn til Danmarks største leverandør af lønløsninger.

    DataLøn gør lønadministration enkel for små og mellemstore virksomheder gennem automatisering, brugervenlighed og eksperthjælp lige ved hånden. Som kunde får man desuden adgang til markedets første AI-lønassistent, der lettere hverdagen yderligere.

    Vil du høre, hvordan vi får digital forretning til at vokse for dig?

    Dennis-2
    TRYK
    Dennis Rud Christensen Head of HubSpot
    Dennis Rud Christensen Head of HubSpot