Google-annoncering fra klik til forretningsværdi
Der er allerede efterspørgsel i markedet. Spørgsmålet er, om du omsætter den til sund forretning?
Google Ads giver dig adgang til kunder med konkrete købsintentioner – både i B2B og e-commerce. Men uden klare prioriteringer og en skarp struktur bliver det hurtigt til dyr trafik uden reel effekt.
Derfor bygger og optimerer vi dit setup med afsæt i din forretning – ikke i kanalen. Med blik for din margin, din kapacitet og dine mål prioriterer vi sammen, hvor der skal investeres – og hvor vi lader være.
Google Ads skal kunne forklares på bundlinjen: Hvad skaber det? Hvad koster det? Hvad er alternativet? Kan det ikke ses i tallene, bliver der justeret.
Skalering kræver sammenhæng
Google Ads starter ofte enkelt. En Search-kampagne. Måske Google Shopping. Senere flere kampagner og et højere budget.
Over tid vokser din konto. Samtidig vokser kompleksiteten. Det bliver uklart, hvad der faktisk driver din forretningsværdi – og hvad der blot bruger budget.
Det kan typisk vise sig som:
- Performance, der svinger fra måned til måned
- Budget, der flyttes uden klar prioritering
- Kampagner, der overlapper og konkurrerer internt
- Rapportering, der viser tal – men ikke tydelig effekt
At skrue op for budgettet løser det ikke i sig selv. Skalering forudsætter, at din struktur, dine målinger og din prioritering hænger sammen.

Når performance begynder at svinge
Trafik og konverteringer er sjældent problemet. Det er dine prioriteringer.
Du kan godt have aktivitet i kontoen. Men uden en tydelig struktur bag indsatsen bliver effekten ustabil og svær at skalere. Her er de områder, der afgør, om din Google-indsats skaber reel forretningsværdi – eller blot bruger budget.
Du måler på aktivitet – ikke på forretningsværdi
Vi sikrer, at måling og værdimodeller afspejler det, der faktisk skaber værdi, så optimeringen tager udgangspunkt i indtjening og pipeline – ikke bare volumen.
Din tekniske opsætning begrænser performance
Vi sikrer korrekt tracking, integration og feed-struktur, så platformen har det rette grundlag for at optimere stabilt og præcist.
Din konto er vokset uden en klar struktur
Vi gennemgår og restrukturerer kontoen, så kampagnerne understøtter hinanden og skaber overblik, stabilitet og bedre beslutningsgrundlag.
Dit budget er fordelt – men ikke prioriteret
Vi prioriterer indsatsen ud fra mål, marked og potentiale, så investeringen samles dér, hvor den skaber størst effekt.
Dine annoncer er synlige – men ikke differentierende
Vi udvikler og tester annoncebudskaber og kreativer, der øger relevans, kvalitet og konverteringsrate.
Du har data – men mangler retning
Vi kobler performance-data til forretningsmål og bygger rapportering, der kan bruges til prioritering og beslutning.
Din konto skal afspejle dine valg
Hvis dine prioriteringer ikke er tydelige, vil dit budget, dine budstrategier og dine kampagner trække i forskellige retninger. Det giver aktivitet – men ikke nødvendigvis effekt.
Derfor er det vigtigt, at du tager stilling til:
- Hvilke forretningsmål Google skal levere på
- Hvordan budgettet skal fordeles mellem dine indsatser
- Hvad der skal vægtes højest – volumen, kvalitet eller indtjening
Vi hjælper dig med at gøre de valg synlige i din Google-konto. I budgetfordelingen. I budstrategien. Og i kampagnestrukturen. Så arbejder indsatsen samlet. Og optimering sker ud fra en klar prioritering – ikke fra justering til justering.

Sådan prioriterer du dine Google-kanaler
De enkelte kanaler løser forskellige opgaver i din forretning. Nogle skal skabe henvendelser nu. Andre skal bygge efterspørgsel. Og nogle skal gøre, at du kan skalere uden at miste grebet om budgettet.
Derfor handler det ikke om at være overalt – men om at prioritere dér, hvor det flytter din forretning.
Søgekampagner
Når en kunde søger på Google, er behovet allerede formuleret. Søgekampagner placerer dig øverst i det øjeblik. Du betaler kun ved klik – og rammer kunder, der aktivt leder efter det, du tilbyder.
Her afgør relevans, om du får ordren – eller betaler for et klik, der går videre.
Derfor skal du skelne benhårdt mellem:
- Søgninger, der er værd at betale for
- Søgninger, der bare skaber trafik
- Søgninger, der skaber reel forretning
Vi strukturerer dine søgeord, bud og kampagner, så du prioriterer værdi frem for volumen – og bruger budgettet dér, hvor det kan mærkes på bundlinjen.

Google Shopping
I Google Shopping er det ikke dine budskaber, der afgør synligheden. Det er dine produktdata. Dine produkter vises direkte i søgeresultatet med billede, pris og lagerstatus – og ét klik fører til produktet.
Google matcher dine produktdata med brugerens søgning. Kvaliteten og strukturen i dit feed afgør, hvilke produkter der får synlighed.
Hvis dine data ikke er struktureret og prioriteret efter margin, kan du ende med at skrue op for salget, uden at skrue op for indtjeningen.
Du skal derfor styre:
- Hvilke produkter der får mest budget
- Hvor marginen kan bære væksten
- Hvordan pris og lager påvirker din synlighed
Som MCB CSS-partner kan vi samtidig sænke dine klikpriser i Google Shopping. Så får du mere trafik for samme budget – eller højere indtjening på den trafik, du allerede har.

Display og
remarketing
Mange potentielle kunder har allerede været forbi dit website, før de beslutter sig. Display gør det muligt at fastholde dem – og nå nye brugere med konkrete købssignaler.
Effekten afhænger ikke af rækkevidde, men af segmentering. Du kan arbejde med tidligere besøgende, kundelister og målgrupper baseret på reel søgeadfærd. Det giver dig mulighed for at ramme personer, der allerede bevæger sig mod en beslutning.
Display skaber værdi, når det har en tydelig rolle i kontoen. Uden prioritering bliver det blot eksponering.
Vi hjælper med at definere, hvilke segmenter der skal aktiveres – og hvordan de skal understøtte din samlede Google-indsats.
Videoannoncering på YouTube
Søgningen er sjældent første skridt i beslutningen.
Længe før dine kunder googler, har de allerede set, vurderet og fravalgt alternativer. YouTube giver dig plads i den fase, hvor præferencer formes.
Med målgrupper baseret på søgeadfærd og købssignaler kan du påvirke de rigtige personer, før de begynder at sammenligne. Det gør din efterfølgende søgetrafik mere kvalificeret.
Vi kobler YouTube tæt sammen med resten af din Google-konto, så video understøtter performance – i stedet for at køre isoleret.

Demand Gen
Demand Generation bruges til at øge antallet af relevante brugere, der senere ender i dine søgekampagner.
Du rammer potentielle kunder, før de aktivt søger – baseret på deres adfærd og konkrete signaler. Ikke brede interesser. Kampagnerne vises på tværs af YouTube, Discover og Gmail og har ét formål: at få flere kvalificerede brugere ind i din konto, så søgning og Shopping kan konvertere dem.
Det giver mening, når du vil udvide markedet – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Performance Max
Performance Max samler dine formater i én automatiseret kampagne. Google fordeler budgettet på tværs. Men det er dine mål og værdier, der afgør retningen.
Uden tydelige mål fordeles budgettet bredt. Med tydelige mål kan du skalere kontrolleret.
Performance Max kræver præcis måling, klare prioriteringer og et stærkt datagrundlag. Når det er på plads, kan du skalere effektivt uden at miste overblik.
Microsoft Ads (Bing)
Microsoft Ads fungerer som søgekampagner på Google – bare i et mindre marked med lavere konkurrence.
Du rammer stadig brugere med klar søgeintention. Men publikum er mindre og i mange brancher mere erhvervsorienteret – især i B2B. Derfor kan Microsoft Ads levere rentable leads, når din Google-indsats allerede performer stabilt.
Platformen giver mening at bruge, når:
- Dit Google-setup er prioriteret rigtigt
- Du vil udvide uden at presse klikpriserne yderligere op
- Du vurderer potentialet på data – ikke volumen
Vi bruger Microsoft Ads som en kontrolleret udvidelse af din søgestrategi. Ikke som standard – og ikke før fundamentet er på plads.

Det her er ikke teori. Det er Google-annoncering, der virker




.jpg?width=300&name=20250618_103524%20(1).jpg)




