Webinar
Få mere ud af din B2B-data med server-side tracking
Hvordan får du bedre data og stærkere signaler fra din B2B-marketing? På det her webinar viser vi, hvordan server-side tracking styrker dit datagrundlag, og hvordan du kan måle på alle dine besøgendes interesse, og dermed styrke din rapportering og marketingplatformenes algoritmer.
Hvornår?
Torsdag d. 24. september
Kl. 10:00 - 11:00
Pris
0 kr.
Vi skal bare have din e-mail.
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 23. september
Kl. 09:00
I B2B kan du ikke vente på konverteringen
I B2B er kunderejsen ofte lang, og der kan være langt mellem de klassiske konverteringer. En potentiel kunde kan besøge dit website flere gange, læse en case, undersøge en løsning og vende tilbage uger senere, før der bliver udfyldt en formular eller booket et møde. Undervejs efterlader kunden en række signaler, som kan fortælle noget om interessen og intentionen.
Samtidig er det blevet sværere at opsamle et komplet billede af den digitale adfærd. Begrænsninger i browsertracking og cookies betyder, at den traditionelle client-side tracking ikke nødvendigvis giver det datagrundlag, du gerne vil have til rapportering og optimering.
På webinaret ser vi derfor først på server-side tracking, og hvilken værdi det kan skabe for din B2B-marketing. Derefter går vi skridtet videre og ser på, hvordan du kan arbejde med user intent scoring til at omsætte adfærd til stærkere signaler, så du ikke behøver vente på den endelige konvertering for at blive klogere på, hvad der virker.
På en time bliver du klogere på:
- Hvad server-side tracking egentlig løser – og hvilken værdi det kan skabe i en B2B-forretning.
- Hvordan du får et stærkere datagrundlag, når browsertracking og cookies ikke giver hele billedet.
- Hvorfor de små signaler før konverteringen er vigtige, når der er langt mellem leads og salg.
- Hvordan user intent scoring kan omsætte adfærd til købssignaler, så du bedre kan skelne mellem almindelige besøgende og dem, der viser reel interesse.
- Hvordan du kan sende bedre signaler tilbage til marketingplatformene, så algoritmerne får mere kvalificeret data at optimere efter.
- Hvordan du får mere at arbejde med i din rapportering – uden at måle på alt, bare fordi du kan.
På webinaret får du konkrete perspektiver på, hvordan du kan styrke signalerne fra din B2B-marketing og bruge dem bedre i både rapportering og optimering.

To greb til et stærkere datagrundlag
Server-side tracking hjælper dig med at få mere robuste data
I stedet for kun at være afhængig af tracking i brugerens browser sendes data via din egen server, før de sendes videre til fx Google og Meta. Det giver større kontrol over dataflowet og kan mindske tabet af værdifulde signaler. I B2B er det særligt vigtigt, fordi der ofte er langt færre konverteringer at lære af – og derfor tæller hvert signal.
User intent scoring hjælper dig med at gøre adfærden før konverteringen brugbar
Her giver du forskellige handlinger på websitet en pointscore alt efter, hvor stærkt de indikerer kommerciel interesse. Et besøg på en produktside kan fx give point, et casebesøg flere og et genbesøg yderligere point. Når pointene lægges sammen, får du et samlet signal om brugerens intention – også før personen udfylder en formular eller bliver til et lead.

Mød din oplægsholder
Nicolai arbejder helt nede i maskinrummet, hvor annoncering, tracking og data mødes. Han er typen, der gerne går et par spadestik dybere for at forstå, hvad der egentlig sker bag tallene: Hvilke data bliver opsamlet? Hvilke går tabt? Hvilke signaler får Google og Meta at arbejde med? Og hvordan kan tracking sættes op, så data rent faktisk bliver brugbare for forretningen?
Han nørder især med tracking, server-side setups, Google Ads og datakvalitet og hjælper virksomheder med at skabe et stærkere grundlag for både rapportering og optimering.
Din B2B-marketing mangler ikke mere data.
Den mangler bedre signaler.
Webinaret er relevant for dig, der:
Arbejder du med B2B-marketing, ved du også, at kunderejsen sjældent kan koges ned til ét klik og én konvertering. Webinaret er især relevant for dig, der:
- Arbejder med B2B-marketing, paid social, Google Ads eller digital analyse
- Oplever, at du mangler data eller signaler til at vurdere effekten af dine indsatser
- Har få konverteringer og lange kunderejser, som gør det svært for algoritmerne at optimere
- Gerne vil forstå, hvilke besøgende der faktisk viser købssignaler – før de udfylder en formular
- Vil blive klogere på server-side tracking, uden at det bliver en time med teknik for teknikkens skyld