FOKUS:
HubSpot
CMS Hub
Internationalisering
Centralisering

Nordeuropas største støberikoncern samler selskaber og sproglag i én HubSpot-løsning

BIRN har samlet alle sine selskaber og sproglag i én integreret HubSpot-løsning. Den beslutning har gjort det muligt for koncernen at håndtere sin komplekse internationale struktur og forbedre kommunikationen på tværs af grænser. Den fleksible og brugervenlige HubSpot-platform gør det nemt at administrere og udvikle på websites, og det frigør samtidig ressourcer til flere bæredygtige initiativer.

6 datterselskaber og 6 sproglag

Støbejern er en ofte overset komponent, der indgår i alt fra biler og lastbiler til vaskemaskiner og spinningcykler. BIRN har specialiseret sig i at levere støbejernsløsninger af høj kvalitet til store industrikunder som Volvo, Scania og Grundfos. Og samtidig bevares et stærkt fokus på bæredygtighed, hvorfor hele 93% af materialet i produktionen er genanvendt.

Med seks datterselskaber fordelt over hele Europa dækker BIRN både bearbejdede og ubearbejdede støbejernsemner, som distribueres globalt. Den innovative tilgang og omfattende erfaring gør dem til en betroet leverandør i branchen.

For at kunne håndtere den komplekse struktur og forbedre kommunikationen på tværs af selskaber og lande har BIRN implementeret en integreret HubSpot-løsning, der samler website aktiviteter for hele koncernen.

BIRN optimerer drift og samarbejde med HubSpot's avancerede CMS-funktioner

HubSpot er designet til at håndtere komplekse, internationale strukturer og samtidig forbedre interne processer. Med HubSpot CMS Hub har BIRN derfor fået adgang til en række funktioner, der imødekommer deres specifikke behov.

 

Platformen omfatter blandt andet:

 

  • Centraliseret datahåndtering: Websitedata fra BIRNS seks europæiske datterselskaber er samlet ét sted, hvilket sikrer en mere effektiv og strømlinet informationsstrøm.
  • Flersproget kundehåndtering: HubSpot gør det muligt for BIRN at administrere indhold og ydelser på tværs af flere sprog, hvilket er vigtigt for den internationale kundebase.
  • Brugervenligt CMS: Med HubSpot CMS Hub kan BIRN nemt opdatere og administrere indhold på tværs af de forskellige websites.
  • Intuitiv indholdsoprettelse og styring: Med et brugervenligt interface kan BIRN hurtigt og nemt oprette og administrere indhold. Det sikrer, at alle websites er opdaterede med de nyeste informationer.
  • Custom design: Et specialtilpasset design gør det muligt for BIRN at præsentere digitalt indhold på en visuelt sammenhængende og attraktiv måde, hvilket understøtter brandidentitet og forretningsstrategi. Det har samtidig resulteret i et helt nyt udtryk bl.a. med en ny farvepalette, der er skiftet fra rød/sort til de mere bløde, grønne/brune nuancer.
  • Responsivt design: Platformen sikrer, at BIRNs websites er fuldt responsive og fungerer optimalt på alle enheder, hvilket forbedrer brugeroplevelsen for besøgende.
  • Blogfunktionalitet: BIRN bruger HubSpot's blogfunktion til at publicere nyheder og opdateringer. Det holder både medarbejdere og kunder informerede.
  • Custom Garuda-integration: En specialudviklet integration til Garuda hjælper BIRN med at vise aktive jobopslag, hvilket gør rekrutteringsprocessen mere synlig og effektiv.
  • Statistik og analyse: Dashboard-funktionaliteten giver BIRN mulighed for at trække detaljerede statistikker og analyser af deres websites' performance. Det hjælper med at optimere og målrette indsatser.

 

Alt det her er muligt uden ekstra abonnementsomkostninger, hvilket beviser, at HubSpot CMS Hub er en fleksibel og robust platform. Og der kommer løbende nye funktioner til, hvorfor BIRN kan fortsætte med at udvikle deres digitale tilstedeværelse og forbedre deres interne arbejdsprocesser.

 

For BIRN betyder det en mere effektiv og sammenhængende organisation, hvilket giver mulighed for at styrke fokusset på bæredygtighed og innovation, som er centrale elementer i både deres nuværende og fremtidige strategi.

Citat-ikon-hvid

 

Vi har virkelig set en stor forskel, efter vi begyndte at bruge HubSpot CMS Hub.

Det er blevet meget nemmere for os at administrere vores websites og holde styr på alt indholdet på tværs af vores datterselskaber i Europa.

 

MCB har hjulpet os med at bygge moduler og finde kreative løsninger, der passer til vores behov. Deres tekniske setup og support har været en stor hjælp.

 

HubSpot er et intuitivt og godt program, som gør vores arbejde meget lettere. Løsningen er simpel, men utrolig effektiv, og vi er meget tilfredse med den. Samarbejdet med MCB har været rigtig godt, og vi har nu en fleksibel platform, som vi selv kan arbejde videre med og udvikle baseret på det solide fundament, vi har skabt i samarbejde med MCB.

 

 

Janis 

 
 
JANIS TRÆRUP PILGAARD
Group Marketing Manager hos BIRN

Modernisering af content og visuelt udtryk med fokus på SEO

En større del af BIRNs digitale transformation har bestået i at arbejde med at modernisere både content og det visuelle udtryk på deres websites. Gennem en vedvarende opdatering af alt indhold sikrer BIRN, at den online tilstedeværelse ikke kun er tidssvarende, men også optimeret mod tiltrækning og fastholdelse af besøgende.

 

BIRN kender til effekten ved en effektiv SEO-strategi, som kan føre til både bedre performance og rangering i søgemaskinerne. Arbejdet med at integrere nøgleord, forbedre meta-beskrivelser og optimere på sidehastigheden er derfor næste skridt på BIRNs rejse mod øget synlighed. 

 

Derudover har BIRN arbejdet intensivt på at forbedre det visuelle udtryk på deres sider. Ved at implementere et moderne og responsivt design har de skabt en mere brugervenlig oplevelse, der tiltrækker og engagerer besøgende. Det nye design er ikke kun æstetisk tiltalende, men også funktionelt, hvilket gør det nemmere for brugerne at navigere og finde de informationer, de søger.

 

At have fokus på både content og visuel opdatering har givet BIRN en konkurrencemæssig fordel. Deres websites fremstår som professionelle og pålidelige kilder, som styrker deres brand. Kombinationen af opdateret indhold og et fokus på SEO vil betyde, at BIRN fortsat kan opretholde en stærk digital tilstedeværelse i en stadig mere konkurrencepræget online verden.

BIRN

Citat-ikon-hvid

"Med HubSpot CMS Hub har BIRN fået en brugervenlig platform, der centraliserer indholdshåndtering, forbedrer SEO og skaber et solidt fundament for integrationer og custom løsninger."

 

ANNEMETTE ROSENKILDE LUCAS

Marketing Manager hos MCB

BIRN

Effektiv rekruttering med custom integration til Garuda

BIRNs implementering af en custom integration til Garuda har optimeret deres rekrutteringsproces. Løsningen gør det muligt for BIRN at vise aktive jobopslag direkte på deres websites, hvilket gør det nemt for potentielle kandidater at finde og ansøge om ledige stillinger.

Integrationens effektivitet ligger i at centralisere og automatisere opdateringen af jobopslag, hvilket sparer tid og reducerer den manuelle indsats. Med et brugervenligt interface kan BIRN derfor hurtigt opdatere og vedligeholde jobopslag.

Denne opgradering forbedrer de interne processer og styrker BIRNs evne til at tiltrække de rette talenter til den voksende virksomhed.

BIRN

Hurtig lancering af nye sites med templates og design

BIRNs overgang til HubSpot har været præget af hurtige og effektive lanceringer af nye websites for både hovedside og datterselskaber. I dag er BIRN, KOCKUMS og ULDALL derfor lanceret, mens TASSO er lige på trapperne.

MCB har sørget for at udvikle fleksible og brugervenlige templates, der kan tilpasses de individuelle behov hos BIRNs datterselskaber. Det betyder, at når et nyt site skal lanceres, behøver BIRN kun at fylde det relevante indhold på uden at skulle bekymre sig om tekniske detaljer eller designløsninger.

Den tilgang har ikke kun reduceret tiden til lanceringer, men også sikret konsistens og kvalitet på tværs af alle BIRNs websites. Resultatet er derfor en sammenhængende og effektiv online tilstedeværelse, der styrker BIRNs brand globalt.

Hvem er BIRN?

BIRN er en af Nordeuropas største og mest traditionsrige støberikoncerner grundlagt i 1896 i Holstebro, Danmark, hvor hovedkvarteret stadig ligger. Koncernen består af seks datterselskaber i Danmark, Tyskland, Sverige og Italien, som beskæftiger omkring 800 medarbejdere. BIRN specialiserer sig i støbejernsløsninger lige fra design og udvikling, støbning og maskinbearbejdning til overfladebehandling.

 

BIRN har et stærkt fokus på bæredygtighed og bruger op til 93% genanvendt materiale i deres støbejern. Og de arbejder aktivt på at reducere energiforbruget gennem nye investeringer og teknologi, herunder brug af iPads på trucks, som har til formål at optimere energiforbruget i smelteprocessen samt AI på støbelinjerne, som optimerer doseringen af smeltejern fra støbemaskiner ned i støbeforme. Det sikrer den høje kvalitet og reducerer energiforbruget.

 

Det øgede fokus på bæredygtighed er ikke blot et spørgsmål om at leve op til EU-direktiver om dokumentation af bæredygtighedsdata. Det er i stigende grad et konkurrenceparameter, som kunder og samarbejdspartnere forventer, at BIRN som leverandører har styr på. Det indebærer en detaljeret registrering og rapportering af deres miljømæssige påvirkning, som yderligere styrker deres commitment til ansvarlig produktion.

 

Med en kombination af tradition, innovation og bæredygtighed har BIRN cementeret sin position som en betroet leverandør i støberibranchen - kendt for kvalitet og pålidelighed.

Rasmus Høegh Refstrup
Customer Manager

Vi samler på glade samarbejdspartnere

Gå på opdagelse i vores HubSpot cases.