Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
Ved at samle både online og fysiske salgsaktiviteter i én integreret Shopify Plus-løsning med integration til Shopify POS, Business Central og Webshipper har Hårklinikken fået kontrol over sin komplekse internationale struktur og samtidig forbedret logistikken på tværs af grænser.
Pålidelig ordrebehandling med Shopify Plus
Hårklinikken, verdens førende klinik inden for hår- og hovedbundssundhed, har klinikker i både Europa, USA og Mellemøsten og tilbyder personligt tilpasset hovedbundspleje, der bekæmper hårtab og -udtynding.
Med en kompleks international struktur og 6 forskellige webshops, hver med sit eget ordreflow, stod Hårklinikken over for betydelige udfordringer i forhold til effektiv ordrehåndtering. Den daværende opsætning gjorde det svært at strømline processer, kostede mange ressourcer og førte ofte til varierende kundeoplevelser.
For at sikre konsistens på tværs af de online salgskanaler og fysiske klinikker valgte Hårklinikken derfor i samarbejde med MCB at gennemgå en større effektivisering og optimering af deres platform og setup på Shopify Plus. Det betyder, at systemer er blevet centraliserede, processer er blevet automatiserede, og der er sikret en pålidelig databehandling.
Shopify Plus er designet til at håndtere komplekse, internationale strukturer og samtidig forbedre interne processer - som en alt-i-en-platform.
Med Shopify har Hårklinikken derfor adgang til funktioner, der med en lang række optimeringer nu imødekommer deres specifikke behov.
Det nye setup omfatter bl.a.:
Hårklinikken har omgjort måden, de håndterer ordrer på internt.
Ved at samle ordrehåndteringen fra Danmark, EU og USA samt Island og de arabiske emirater via en ny opsætning i Shopify, sikret effektivitet med integration til Webshipper og ændret flere processer i Business Central-integrationen, har de opnået en en problemfri håndtering fra bestilling til levering.
Shopify Plus, integreret med Avalara, hjælper Hårklinikken med håndtering af toldberegninger i de internationale handler samt moms og skatter, som i USA varierer fra stat til stat. Som kunde betales altså både moms, told og fragt allerede, når der lægges en ordre i Hårklinikkens checkout. Gebyrer er derfor inkluderet i den endelige pris. Og derfor slipper man for yderligere udgifter i eget land.
For Hårklinikken betyder det sammenlagt en mere effektiv og sammenhængende organisation, som giver mulighed for at styrke fokusset på vækst og kundetilfredshed.
Vi har fået en gennemarbejdet og professionel B2C-løsning, der passer til vores specifikke, ambitiøse og målrettede behov.
MCB har sørget for de korrekte opsætninger, integration til Webshipper og forskellige programmeringsopgaver. Og derfor har vi dag fået reduceret meget manuelt arbejde.
Med integration til Business Central og tæt samspil i opsætningen i Webshipper med bl.a. flere automatiserede workflows, strømlines hele processen fra Shopify til transportør.
Der er fx ikke længere behov for overvågning af hver ordrer, og mens der før var en person, der manuelt printede alle følgesedler og shippinglabels, håndteres alt nu automatisk. Der opnås korrekte prissætninger ift. levering, land og vægt, så kunden ikke risikerer at betale overpris for forsendelse, fordi der, som tidligere, er opsat en fast pris pr. land. Alle forsendelsesmuligheder og fragtrater er altså nu tilpasset det specifikke ordreflow.
Det har reduceret antallet af customer tickets, og samtidig sikret en bedre dækning af fragtomkostningerne. Hårklinikken oplevede tidligere problemer med dobbelte satser for bl.a. moms og uklarheder i de indviklede fragtregler, og det førte ikke bare til forvirring blandt kunder, men også økonomisk tab internt.
Det antages derfor, at det nye setup har ført til øget kundetilfredshed, fordi der opleves en hurtigere og mere pålidelig ordrebehandling med transparens ift. priser og flere valgmuligheder for forsendelse.
Det bakkes op af den stigende konverteringsrate, hvortil det dog også skal medregnes, at frontenden er blevet re-designet.
Med det nye og avancerede ordrehåndterings- og fragtsetup har Hårklinikken fået langt bedre kontrol med hele deres ordreflow. Og det er derfor også blevet lettere for dem at skalere til nye markeder.
MADS HØEGH KONGENSGAARD
Shopify Tech Lead hos MCB
Hårklinikken gør desuden brug af Shopify POS til synkronisering mellem de 6 webshops og de mange klinikker verden over. Derfor opleves en hurtig go-to-market, når der skal lanceres nye produkter, kampagner, klinikker osv.
I dag er klinikkerne i både Danmark og USA fuldt integreret med Shopify POS. Hertil har MCB udviklet fleksible og brugervenlige løsninger, der kan tilpasses de individuelle behov hos Hårklinikkens klinikker. Når en ny klinik eller et nyt salgssted skal tilføjes, kan Hårklinikken derfor nemt og hurtigt integrere med Shopify POS uden at skulle bekymre sig om tekniske detaljer eller designløsninger.
Det sikrer konsistens og kvalitet på tværs af alle Hårklinikkens lokationer. Og resultatet er en sammenhængende og effektiv salgsstrategi, der styrker Hårklinikkens brand globalt og forbedrer kundernes købsoplevelse.
Hårklinikken blev grundlagt i 1992 og er siden blevet verdens førende klinik for hår- og hovedbundssundhed.
Med hovedkvarter i København og klinikker i både Danmark, USA, Dubai, Island og de arabiske emirater, tilbyder Hårklinikken personligt tilpassede løsninger til hårtab, hårudtynding og hovedbundspleje.
Virksomheden henvender sig både direkte til forbrugere (B2C) og til enkelte wholesale kunder (B2B).
Grundlæggeren og førende forsker, Lars Skjøth, har udviklet en diagnostisk og konsultationsbaseret metode, der har hjulpet mere end 100.000 klienter med at opnå et fyldigere, stærkere og sundere hår. Konsultationer som foregår enten online eller på en af klinikkerne, giver Hårklinikkens specialister mulighed for at vurdere dit hår og din hovedbunds sundhed, så de kan skræddersy en behandling, der er unikt tilpasset din genetik, livsstil og historik.
Hjørnestenen i Hårklinikkens metode er derfor den prisvindende Hair Gain Extract – en individuelt tilpasset serum, der genopbygger hovedbundens sundhed, styrker håret ved rødderne og stimulerer hårsækkene til en sundere vækst. Supplerende produkter inkluderer shampoo og hydrerende behandlinger, som alle er baseret på videnskabelig forskning og dokumenterede resultater.
Gå på opdagelse i vores Shopify cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Vietnam
4th floor. No 39
Tran Quoc Toan Street
Hoan Kiem District