Skip to content

    Fra begrænsninger til nye muligheder: Bolighusets migrering til Shopify

    Bolighusets webshop havde fungeret godt i mange år. Men i takt med at forretningen, sortimentet og kravene til e-commerce voksede, begyndte flere opgaver at kræve ekstra udvikling og manuelt arbejde.
    Sammen med MCB tog Bolighuset derfor beslutningen om at migrere webshoppen til Shopify.
    Nu har Bolighuset et nyt fundament, hvor produktdata er lettere at håndtere, flere arbejdsgange kan automatiseres, og teamet selv kan føre langt flere idéer ud i livet.
    Fra begrænsninger til nye muligheder: Bolighusets migrering til Shopify
    user (1)
    Kunde

    Fra begrænsninger til nye muligheder: Bolighusets migrering til Shopify

    site-browser 1
    Website
    location-crosshairs
    Det har vi hjulpet med
    teknologier_groen
    Teknologier

    En webshop kan godt virke - og stadig være blevet for lille til forretningen

    Beslutningen om at migrere kom ikke på grund af én stor udfordring. Det var summen af mange små.

    Bolighuset kunne stadig få løst det meste på den eksisterende webshop, men flere ønsker krævede udvikling, og en stigende del af hverdagen gik med manuelle arbejdsgange. Det tog tid fra de aktiviteter, der kunne udvikle forretningen.

    Med et stort sortiment og mange produktvarianter var især arbejdet med produktdata vigtigt at få gjort lettere. Samtidig ønskede Bolighuset bedre filtrering for kunderne og en webshop, der spillede bedre sammen med blandt andet Google, SoMe, nyhedsbreve og de øvrige værktøjer omkring e-commerce-forretningen.

    På et tidspunkt gav det mindre mening at fortsætte med at bygge ovenpå. Bolighuset havde brug for et nyt fundament.

    En webshop kan godt virke - og stadig være blevet for lille til forretningen

    Shopify var et langsigtet valg. Derfor krævede migreringen mere

    Inden beslutningen blev truffet, undersøgte Bolighuset og MCB forskellige muligheder.

    Der fandtes løsninger, hvor flytningen kunne være gennemført hurtigere og billigere. Men Bolighuset ønskede ikke at vælge den letteste vej gennem selve migreringen, hvis resultatet var nye begrænsninger få år senere.

    Valget faldt derfor på Shopify.

    Med mange produkter, varianter, data og funktioner var migreringen ikke bare et spørgsmål om at flytte en webshop fra A til B. Det eksisterende skulle gennemgås og flyttes over på et nyt fundament samtidig med, at webshoppen skulle fungere sammen med Bolighusets øvrige digitale værktøjer.

    SEO skulle også tænkes ind undervejs. Et platformsprojekt skal nemlig ikke kun skabe nye muligheder - det skal også tage hånd om den synlighed, forretningen allerede har opbygget.

    Derfor startede projektet med en grundig afklaring og en detaljeret plan for hele processen.

    En fast projektleder hos MCB holdt styr på de mange spor, mens Bolighuset kunne arbejde direkte med specialister inden for de enkelte områder. Løsningerne blev derfor løbende afstemt på tværs af blandt andet udvikling og marketing.

    Bolighuset har fået mere kontrol over den daglige e-commerce

    Den største forskel efter skiftet til Shopify findes ikke i én enkelt funktion. Den findes i alle de opgaver, der er blevet lettere.

    Bolighuset arbejder med store mængder produktdata, og mulighederne for at importere og eksportere data har gjort en mærkbar forskel. Arbejde, der tidligere krævede mere tid, kan nu løses langt mere effektivt.

    Flere processer er blevet automatiseret, og teamet har fået større frihed til selv at arbejde med webshoppen. Det gælder også det visuelle, hvor langt flere ændringer kan foretages uden at skulle have en udvikler involveret hver gang.

    Det giver en kortere vej fra idé til handling.

    Samtidig har Shopify åbnet for et større økosystem af værktøjer og muligheder omkring webshoppen. Bolighuset kan derfor løbende udvikle samspillet med blandt andet nyhedsbreve, SoMe, Google Shopping, produktvideoer, prisovervågning og rabatløsninger.

    Og mulighederne bliver ved med at dukke op.

    Som Christian beskriver det, er udfordringen næsten blevet den modsatte: Der er så meget, man kan gøre, at opgaven nu er at prioritere, hvad der giver mest mening at tage fat på først.

    Hvad siger kunden?

    Når man bruger for lang tid på at løse udfordringer i stedet for at udvikle forretningen, begynder det at være et tegn på, at man skal kigge efter noget andet.

    I dag er vi blevet langt bedre i stand til selv at gå fra tanke til handling på samme dag. Det er ikke helt skidt.

    Christian German
    Christian GermanMøbelhandler, Bolighuset.dk

    Investeringen skal kunne mærkes i forretningen

    Migreringen til Shopify var en stor investering for Bolighuset. Derfor skulle den nye løsning også kunne mere end at give webshoppen et nyt udtryk.

    Allerede i den første uge efter lanceringen lå Bolighusets online salg en del over samme periode året før.

    Men værdien viser sig også i de timer, der ikke længere bruges på manuelle arbejdsgange og tilbagevendende begrænsninger.
    Opgaver, der tidligere krævede væsentligt mere arbejde, kan i dag klares automatisk eller med få klik. Den frigjorte tid kan bruges på at optimere webshoppen, markedsføringen og resten af forretningen.

    Det har også ændret samarbejdet mellem Bolighuset og MCB.

    Bolighuset kan selv løse flere opgaver, mens MCB i højere grad kan bruges til rådgivning, sparring og de opgaver, hvor specialistviden gør størst forskel.

    Investeringen skal kunne mærkes i forretningen

    Hvem er Bolighuset?

    Bolighuset.dk er en dansk møbelforretning med et stort online sortiment af møbler og boliginteriør.

    Det omfattende sortiment og de mange produktvarianter stiller høje krav til produktdata, navigation og den daglige drift af webshoppen – og gør e-commerce-platformen til en central del af forretningen.

    Overvejer I også at migrere til Shopify?

    Brian Mikkelsen
    TRYK
    Brian Mikkelsen Strategic Advisor, Commerce & PIM
    Brian Mikkelsen Strategic Advisor, Commerce & PIM