Skip to content

    Umbraco 13 når End of Life i december - hvad betyder det for dit website?

    Anne Mette26.  august 2026
    Annemette Rosenkilde Lucas, Marketing Manager

    Det bør du gøre inden december

    Den 14. december 2026 når Umbraco 13 End of Life (EOL). Herefter stopper den almindelige support af versionen, herunder sikkerhedsopdateringer.

    Dit website holder ikke op med at virke den 15. december. Men fra den dato ændrer vilkårene sig for at drive det sikkert og stabilt videre.

    Derfor er vores anbefaling klar: Kører du på Umbraco 13, bør du begynde afklaringen nu. For de fleste virksomheder vil en opgradering til Umbraco 17 LTS være det naturlige næste skridt.

    Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal sætte en stor opgradering i gang i morgen. Første skridt er at finde ud af, hvor omfattende opgaven faktisk er for netop din løsning.

    Hvad betyder End of Life for dit website?

    Når Umbraco 13 når EOL, kan websitet fortsat køre. Forskellen er, at Umbraco ikke længere leverer almindelige opdateringer og sikkerhedsrettelser til versionen.

    Det ændrer risikobilledet.

    Opstår der nye sårbarheder, kan du ikke længere regne med, at de bliver rettet i den version, du bruger. Over tid kan der også opstå udfordringer med de øvrige teknologier, packages og integrationer, som løsningen er afhængig af.

    EOL er derfor ikke en dato, hvor noget nødvendigvis går galt. Det er en dato, hvor risikoen ved at fortsætte på den eksisterende version begynder at vokse.

    Jo mere forretningskritisk dit website er, desto vigtigere er det derfor at have en plan på plads inden da.

    Hvad betyder End of Life for dit website?

    Hvilke muligheder har du efter Umbraco 13?

    Overordnet er der tre veje videre:

    1. Opgradér den eksisterende løsning til en understøttet version
    2. Byg løsningen på ny på en understøttet version og flyt det relevante med over
    3. Brug Extended Long-Term Support (XLTS) som en midlertidig løsning, hvis du ikke kan nå at komme videre inden EOL

    For de fleste virksomheder vil målet være at komme videre til en understøttet version. Vores anbefaling er som udgangspunkt Umbraco 17 LTS, fordi den længere supportperiode giver mere ro omkring drift, sikkerhedsopdateringer og kommende versionsskift. 

    Men valget af version er kun den ene del af beslutningen. Den anden - og ofte mere afgørende - er, hvordan du kommer derhen.

    Kan den eksisterende løsning opgraderes fornuftigt? Er der dele, som bør bygges på ny? Og hvor meget specialudvikling, integrationer og teknisk gæld skal med videre?

    Hvilke muligheder har du efter Umbraco 13?

    Der er sjældent god forretning i at betale for at flytte teknisk gæld, bare fordi den allerede findes.

    Vores anbefaling: Gå efter Umbraco 17 LTS

    Kører du på Umbraco 13, anbefaler vi som udgangspunkt Umbraco 17 LTS som næste skridt.

    Ikke fordi det højeste versionsnummer altid er det bedste. Tværtimod.

    LTS står for Long-Term Support og betyder, at versionen har en længere supportperiode end Umbracos STS-versioner (Standard-Term Support). Det giver en længere periode med officielle sikkerhedsrettelser og opdateringer - og dermed en længere tidshorisont, før du igen skal forholde dig til End of Life.

    Umbraco 18 er en STS-version og har derfor en kortere supportperiode. For de fleste virksomheder, der står foran arbejdet med at komme væk fra Umbraco 13, vurderer vi derfor, at Umbraco 17 er det mest robuste valg.

    Det giver mere ro på fundamentet og bedre mulighed for at planlægge kommende opgraderinger som en del af jeres roadmap.

    Vores anbefaling: Gå efter Umbraco 17 LTS

    Hvad hvis I ikke kan nå det inden december?

    For nogle virksomheder vil en opgradering inden d. 14. december ikke være realistisk.

    Det kan være en kompleks løsning, der først skal kortlægges. Det kan være manglende udviklingskapacitet. Eller måske er budget og roadmap allerede lagt for resten af året.

    Her tilbyder Umbraco Extended Long-Term Support (XLTS) til Umbraco 13. Det kan forlænge perioden med kritiske sikkerhedsrettelser og compliance-support med 6, 12 eller 24 måneder.

    XLTS kan derfor være en fornuftig bro, hvis alternativet er at forcere et komplekst projekt. Men den ekstra tid har en pris. XLTS er en betalt løsning, og den udgift bør indgå i vurderingen af, om det bedst kan betale sig at købe mere tid eller prioritere ressourcerne til at komme videre på en understøttet version.

    Det gør ikke nødvendigvis XLTS til en dårlig investering. For en kompleks løsning kan det være langt bedre forretning at købe sig den nødvendige tid end at presse en opgradering igennem med unødig risiko. Men beslutningen bør træffes med blik for både prisen på XLTS og omkostningen ved den opgradering, der stadig venter bagefter.

     

    Kører du på Umbraco 13?

    Vi hjælper gerne med at gennemgå din nuværende løsning og skabe et konkret beslutningsgrundlag for vejen videre.

     

    Bo.png
    TRYK
    Bo Hedegaard CEO & Partner
    Bo Hedegaard CEO & Partner