Skip to content

    Sådan sikrer du en problemfri international ekspansion med Shopify



    Nicolai K13.  dece,ber 2024
    Nicolai Kibsgaard, Head of Shopify
    location-crosshairs
    Det har vi hjulpet med
    teknologier_groen
    Teknologier

    At ekspandere til nye markeder kan virke som en uoverskuelig opgave.

    Tidligere var det ofte forbundet med høje omkostninger, tidskrævende processer og en risiko for at lave fejl, der kunne koste dyrt. Men med de rette værktøjer og en strategisk tilgang kan international ekspansion blive både overkommelig og effektiv – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

    Hvorfor vælge Shopify til international ekspansion?

    At udvide din e-commerce-forretning til nye markeder kan virke som en kompleks og risikofyldt opgave. Der er mange elementer at tage højde for - lige fra lokalisering af indhold og implementering af betalingsløsninger, til justering af priser og håndtering af fragt. Heldigvis gør Shopify det muligt at navigere i kompleksiteten med en platform, der er designet til vækst og skalerbarhed.

    Shopify skiller sig ud som en af de mest brugervenlige og fleksible løsninger på markedet, især når det kommer til international ekspansion. Med Shopify Markets får du en række funktioner, der er skabt til at gøre ekspansion hurtigere, billigere og mere effektiv. Fra automatiserede oversættelser og lokale betalingsmetoder til dynamisk prisjustering og nem opsætning af flere sprog – alt kan styres direkte fra ét samlet dashboard.

    En af de største fordele ved Shopify er, at systemet giver dig mulighed for at starte småt og skalere hurtigt. Du behøver derfor ikke investere i komplekse, skræddersyede løsninger fra start – i stedet kan du bygge videre på et solidt fundament, efterhånden som dine behov vokser. Platformen tilbyder også et stærkt økosystem af apps og integrationer, så du kan tilpasse din shop til præcis de markeder, du ønsker at indtage.

    OBS: Kræver Shopify Plus
    For at få adgang til alle funktionerne i Shopify Markets, herunder avanceret lokalisering, automatiserede skatteberegninger og dynamisk prisjustering, skal din shop være på Shopify Plus. Shopify Plus er nemlig skræddersyet til virksomheder, der bl.a. ønsker at vækste internationalt med skalerbare løsninger og en høj grad af kontrol over deres platform.

    Hvorfor vælge Shopify til international ekspansion?

    Shopify Markets: Et overblik over nøglefunktionerne

    Shopify Markets er udviklet med ét klart mål for øje: at gøre det nemt og effektivt for e-commerce-virksomheder at udvide til internationale markeder. Her får du adgang til en række funktioner, der gør det muligt at håndtere alt fra lokalisering og oversættelser til betalinger og fragt – direkte fra dit Shopify-dashboard.

     

    checkmark_lilla

    Lokale betalingsmetoder og valutaer

    En af de største udfordringer ved international handel er at tilbyde kunderne deres foretrukne betalingsmetoder og muligheden for at betale i deres egen valuta. Shopify Markets gør det muligt at konfigurere lokale betalingsløsninger som Adyen og automatisk vise priser i kundens valuta baseret på deres placering.

    checkmark_lilla

    Simplificeret fragt og toldhåndtering

    Shopify Markets hjælper dig også med at håndtere de ofte komplekse regler for fragt og told, så du kan tilbyde gennemsigtige og konkurrencedygtige fragtpriser til kunder i hele verden.

    checkmark_lilla

    Automatiserede oversættelser

    Shopify Markets gør det desuden let at tilpasse din shop til forskellige sprog ved at tilbyde en integreret oversættelsesmotor. Det sikrer, at dine produktbeskrivelser, CTA’er og handelsbetingelser hurtigt kan blive tilpasset nye markeder.

    Hvad indebærer de nye regler for webtilgængelighed i 2025?

    De nye regler for webtilgængelighed, som træder i kraft den 28. juni 2025, er en del af EU’s European Accessibility Act. Reglerne udvider eksisterende krav og stiller nu også private virksomheder til ansvar for at sikre, at deres løsninger er tilgængelige for alle - hidtil har de kun omfattet de offentlige virksomheder.

    Reglerne gælder især for sektorer som e-commerce, banker, transport, kommunikationstjenester og andre, der tilbyder digitale produkter og tjenester til offentligheden.

    Manglende overholdelse kan resultere i bøder eller andre sanktioner - du har altså en juridisk forpligtelse - men det kan også skade virksomhedens omdømme og resultere i tab af kunder. Derfor er det vigtigt at forstå kravene og tage handling i god tid, så din virksomhed er klar til deadlinen her i 2025.

    Sådan tilpasser du din shop til nye markeder

    Når du ekspanderer til nye markeder, handler det om mere end blot at lancere en ny version af din shop. For at sikre succes skal du skabe en oplevelse, der føles lokalt tilpasset og troværdig for kunderne. Shopify Markets giver dig værktøjerne – men hvad kræver det i praksis?

    • Lav en markedsanalyse før lancering
      Start med at undersøge, hvad kunderne på det nye marked forventer. Hvilke betalingsmetoder er mest populære? Hvordan håndterer lokale konkurrenter fragt og levering? Og hvilke kulturelle forskelle kan påvirke købsoplevelsen? Den indsigt hjælper dig med at prioritere dine tilpasninger.
    • Brug oversættelser strategisk
      Oversæt ikke bare hele shoppen automatisk – vælg de sider og produkter, der har størst relevans for det nye marked. Shopify Markets’ oversættelsesværktøj kan hjælpe dig med en hurtig opsætning, men overvej at få nøgletekster kvalitetssikret for en mere professionel fremtoning.
    • Optimer din checkout-proces
      En smidig checkout er afgørende. Sørg for, at din shop understøtter lokale betalingsløsninger og viser priser i den lokale valuta, så kunderne føler sig trygge ved købet.
    • Start med et begrænset produktudvalg
      For at minimere kompleksiteten kan du overveje at starte med et udvalgt sortiment, der har stor relevans for det nye marked. Det gør det lettere at teste markedet og finjustere din strategi.
    • Test din shop som en lokal kunde
      Før lancering er det vigtigt at teste shoppen fra kundens perspektiv. Tjek alt fra navigation og oversættelser til fragtmuligheder og betalingsmetoder – og få feedback fra lokale samarbejdspartnere eller testpersoner.

    Fra idé til nyt marked på få dage

    At gå fra idé til lancering på et nyt marked kan lyde som en uoverkommelig opgave – især hvis man tidligere har kæmpet med komplekse processer og høje omkostninger. Men med Shopify Markets som platform har vi oplevet, hvordan det er muligt at ekspandere hurtigt, effektivt og med kontrol over hele processen.

    Netlingeri’s lynhurtige internationalisering og vanvittige performance med Shopify
    Netlingeri, en dansk webshop specialiseret i eksklusivt lingeri, har med succes udvidet til 11 internationale markeder ved at samle alle domæner på én central Shopify-platform. Den konsolidering har optimeret både brugeroplevelsen og den interne administration.

    En væsentlig faktor i Netlingeris ekspansion er integrationen af en avanceret betalingsløsning gennem Adyen. Systemet muliggør betaling i lokale valutaer uden omvekslingsgebyrer og understøtter lokale betalingsmetoder på tværs af EU. Den tilgang skaber en gnidningsfri betalingsoplevelse, der øger kundernes tillid til webshoppen.

    Shopify inkluderer også en avanceret oversættelsesmotor, som lynhurtigt oversætter nye produkter fra dansk til flere sprog. Ved hjælp af en ordbogsfunktion kan specifikke termer og faste udtryk oversættes konsekvent, hvilket sikrer præcise og brand-tilpassede produktbeskrivelser på tværs af alle markeder. Den funktion giver Netlingeri mulighed for at lancere nye produkter globalt og uden forsinkelser.

    Derudover har Netlingeri implementeret en struktureret SEO-strategi ved lanceringen på Shopify. Den omfattede oprettelsen af flere nye kollektioner rettet mod niche-søgeord med lav volumen, men højt samlet søgepotentiale. Den strategi har sikret stærk synlighed på tværs af markederne.

    For at reducere usikkerhed hos kunderne har Netlingeri også udviklet en avanceret, step-baseret størrelsesguide til BH’er. Guiden gør det nemt for kunderne at finde den rette størrelse, hvilket er særligt vigtigt i lingeribranchen, hvor størrelsesusikkerhed ofte fører til tabte salg.
    Guide er blevet en af de mest besøgte sider på shoppen og hjælper med at matche kundens mål med relevante produkter, hvilket reducerer returvarer og øger konverteringsraten.

    Netlingeris erfaring viser, hvordan Shopify Markets kan bruges til at skabe en skalerbar, international forretning. Kombinationen af automatiserede løsninger, lokalisering og optimerede kunderejser er nemlig afgørende for at sikre en effektiv ekspansion og samtidig levere en stærk kundeoplevelse på tværs af markeder.

    Læs hele casen her.

    Fra idé til nyt marked på få dage

    Sådan sikrer du SEO og lokal synlighed på nye markeder

    En af de største bekymringer ved international ekspansion er risikoen for at miste SEO-positionering, når din webshop tilpasses nye markeder. Og det kræver da også en velovervejet strategi at sikre, at din shop ikke bare bevarer sin synlighed, men også styrker den i nye lande. Shopify Markets tilbyder derfor også en række værktøjer, der gør det lettere at navigere i den proces og optimere din shop til lokale søgemaskiner.

    • Lokal tilpasning af URL-strukturer
      For at rangere godt i lokale søgemaskiner er det vigtigt at have korrekt opsatte URL’er for hvert marked. Shopify Markets giver dig mulighed for at oprette landspecifikke domæner eller underkataloger (fx .dk, .de eller /en), så din webshop fremstår som en lokal aktør. Det er en afgørende faktor for både SEO og kundernes tillid.
    • Optimerede metadata og søgeord
      Når du tilpasser din shop til nye sprog og markeder, er det vigtigt, at dine metadata – såsom titler og beskrivelser – også optimeres med lokale søgeord. Og Shopify Markets gør det nemt at redigere metadata for hvert sprog og marked, så du kan målrette specifikke søgeintentioner.
    • Indhold, der matcher lokale behov
      For at skille dig ud på nye markeder bør du tilpasse dit indhold, så det afspejler lokale behov og tendenser. Overvej at udvide din blogsektion eller lave guides, der er relevante for kundernes kultur eller præferencer. Lokalt indhold øger nemlig din troværdighed og skaber en tættere relation til dine kunder.
    • Teknisk SEO uden fejl
      Et almindeligt problem ved ekspansion er tekniske fejl som duplikeret indhold eller manglende hreflang-tags, der fortæller søgemaskiner, hvilket sprog og marked hver side er rettet mod. Shopify Markets håndterer disse tekniske aspekter automatisk, så du undgår de typiske faldgruber og holder din SEO-struktur stærk.

     

    Særligt for e-handelsvirksomheder:

    For webshops indebærer webtilgængelighed konkrete krav, som for eksempel:

    • Tydelige CTA’er og knapper: Knapper som 'Læg i kurv' skal have tydelig kontrast og beskrivende labels, så de er lette at finde og forstå.

    • Tilgængelig checkout: Hele betalingsprocessen skal være nem at forstå og navigere rundt i for alle brugere - også dem med kognitive udfordringer eller nedsat syn.

    Særligt for mobile enheder:

    I en tid, hvor størstedelen af al online trafik kommer fra mobile enheder, er tilgængelighed i mobile løsninger lige så vigtig som på desktop.

    Webtilgængelighed på mobile enheder indebærer, at apps og mobilversioner:

    • Kan navigeres med hjælpemidler: Brugere skal kunne bruge skærmlæsere og tastaturnavigation i både apps og browsere.

    • Har tydelige knapper og links: Mindre skærme kræver knapper og links, der er store nok til at blive trykket på uden fejl.

    • Er kompatible med zoom: Brugere skal kunne forstørre tekst og elementer uden, at layoutet går i stykker.

    • Er fri for bevægelsesrelaterede barrierer: For eksempel skal brugere, der har svært ved at swipe eller ryste en enhed, kunne udføre de samme handlinger på andre måder.

    • Har tilgængelige farvekontraster: På mindre skærme er korrekt kontrast mellem tekst og baggrund endnu vigtigere for synligheden.

    Ved at rette op på disse fejl kan du sikre en inkluderende brugeroplevelse for dine brugere og samtidig gøre din hjemmeside compliant med de nye tilgængelighedskrav.

    Fremtiden med Shopify: Skalerbar vækst og næste skridt

    Når din webshop er etableret på nye markeder, begynder det strategiske arbejde for alvor. Fremtiden handler om kontinuerlig optimering, udvidelse og effektivisering, og Shopify Markets giver dig det solide fundament, der skal til for at understøtte væksten.

    checkmark_lilla

    Skalér dine markeder med samme struktur

    En af de største fordele ved Shopify er, at du kan gentage den samme proces, når du ønsker at udvide til endnu flere markeder. Shopify Markets gør det nemlig nemt at kopiere dine eksisterende opsætninger og tilpasse dem nye lande med minimale justeringer. Det reducerer tidsforbruget og gør det muligt at vokse hurtigt.

    checkmark_lilla

    Data som vækstmotor

    Shopify giver dig også adgang til omfattende data om din webshop og dine kunder, som kan bruges til at identificere styrker og svagheder på tværs af markeder. Ved at analysere dine resultater kan du spotte nye muligheder, justere priser, optimere produktudvalg og forbedre kundeoplevelsen i de enkelte lande.

    checkmark_lilla

    Fokus på nye teknologier og trends

    E-commerce udvikler sig hurtigt, og fremtiden byder på nye trends som personalisering, bæredygtighed og avancerede AI-værktøjer. Shopify er kendt for at være på forkant med disse udviklinger og tilbyder konstant opdateringer og nye funktioner, der hjælper dig med at være konkurrencedygtig.

    Vil du høre, hvordan vi får digital forretning til at vokse for dig?

    Bo.png
    TRYK
    Bo Hedegaard CEO & Partner
    Bo Hedegaard CEO & Partner