Shopify eller WooCommerce. Hvad skal jeg vælge?

Hvis webshoppen er den primære salgskanal, og I ønsker en platform med begrænset teknisk vedligeholdelse, er Shopify ofte et stærkt valg. Har I allerede en omfattende WordPress-løsning, og spiller indhold en central rolle, kan WooCommerce være det bedste match.

Er Shopify bedre end WordPress?

WordPress og Shopify løser forskellige opgaver. WordPress er et CMS, mens Shopify er en e-commerce-platform. Når virksomheder sammenligner de to, handler det som regel om Shopify versus WooCommerce, som er webshopløsningen til WordPress.

Hvad er forskellen på Shopify og Magento?

Magento giver stor fleksibilitet og mange muligheder for specialudvikling. Shopify lægger vægt på brugervenlighed, hurtig implementering og en enklere drift. Valget afhænger af virksomhedens behov og kompleksitet.

Shopify eller Umbraco – hvad giver bedst mening?

Hvis webshoppen er den primære salgskanal, vil Shopify ofte være det mest oplagte valg. Hvis virksomheden har komplekse behov for indhold, digitale oplevelser eller skræddersyede løsninger, kan Umbraco være et stærkere fundament.

Hvilken e-commerce-platform er bedst?

Der findes ikke én platform, der er bedst for alle virksomheder. Den rigtige løsning afhænger af jeres forretningsmodel, vækstambitioner, tekniske krav og interne ressourcer. Derfor bør valget tage udgangspunkt i virksomhedens behov frem for platformens popularitet.

AI-forordningen: Regler gældende fra d. 2. august 2026⎜MCB

Bruger din virksomhed kunstig intelligens i hverdagen? Så er den 2. august 2026 en dato, der er værd at skrive sig bag øret.

Det er nemlig her, størstedelen af reglerne i EU's AI-forordning gælder fra. AI-forordningen trådte godt nok i kraft allerede den 1. august 2024, men reglerne er blevet indført gradvist. Fra august 2026 bliver en stor del af dem en realitet for virksomheder og organisationer i hele EU.

For mange lyder AI-forordningen som noget, der kun vedrører udviklere af avancerede AI-systemer. Men virkeligheden er en anden.

Hvis din virksomhed bruger AI til produktbilleder, annoncer, video, tekstproduktion eller andet marketingindhold, kan reglerne også få betydning for jer.

Læs artiklen fra Digitaliseringsstyrelsen her

Hvorfor har EU indført AI-forordningen?

AI er blevet en naturlig del af mange virksomheders hverdag. Den bruges til alt fra kundeservice og dataanalyse til produktbeskrivelser, kampagner og billedproduktion.

Med AI-forordningen ønsker EU at skabe fælles spilleregler for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Målet er både at understøtte innovation og samtidig sikre, at AI anvendes på en måde, der beskytter mennesker og skaber gennemsigtighed.

For virksomheder betyder det blandt andet, at der bliver tydeligere krav til, hvornår brugen af AI skal oplyses, og hvilke AI-løsninger der er underlagt særlige krav.

Det er dog vigtigt at understrege, at AI-forordningen bygger på en risikobaseret tilgang. Jo større risiko et AI-system kan have for mennesker eller samfund, desto flere krav stilles der til udvikling og anvendelse.

Det er især marketing og e-commerce, der bliver påvirket

For langt de fleste virksomheder bliver de mest synlige ændringer ikke forbundet med avancerede AI-systemer.

De bliver forbundet med marketing.

AI bruges allerede i stor stil til at arbejde mere effektivt med indhold, der tidligere krævede mange timers arbejde for fotografer, grafikere, tekstforfattere eller videoproducenter. Produktbilleder bliver skabt på få minutter, annoncer udvikles med AI, kampagnevideoer produceres hurtigere, og mange virksomheder bruger generativ AI som sparringspartner til alt fra produkttekster til blogindlæg.

Det er netop den udvikling, AI-forordningen adresserer.

For billeder, video og lyd gælder der i en række tilfælde krav om gennemsigtighed. Hvis AI skaber eller væsentligt ændrer realistisk indhold, som kan få modtageren til at tro, at det viser noget, der faktisk eksisterer eller har fundet sted, kan der være krav om, at indholdet tydeligt mærkes som AI-genereret eller AI-manipuleret.

Tekst er dog reguleret anderledes. AI-genererede tekster er nemlig ikke underlagt de samme generelle mærkningskrav. Oplysningskravet gælder, hvis teksten offentliggøres for at informere offentligheden om forhold af offentlig interesse, og selv her gælder der undtagelser, hvis teksten har været underlagt menneskelig redaktionel kontrol.

Bruges AI som et teknisk værktøj til eksempelvis støjreduktion, farvekorrektion, beskæring eller lysjustering, vil der som udgangspunkt heller ikke være tale om indhold, der skal mærkes. AI ændrer her ikke indholdets karakter, men hjælper blot med den tekniske billedbehandling

AI til produktbilleder

Bruger I AI til at placere et produkt i et miljø, som aldrig har eksisteret, er billedet sandsynligvis omfattet af mærkningskravet. Det gælder eksempelvis, hvis et fritlagt produktfoto placeres i et AI-genereret køkken, kontor eller sommerhus og fremstår som et autentisk fotografi.

AI til produktvideoer

AI kan få et stillbillede til at ligne en rigtig video. En jakke kan blafre i vinden, et møbel kan dreje langsomt, og kameraet kan bevæge sig rundt om produktet. Hvis resultatet fremstår som en autentisk optagelse, er der sandsynligvis krav om, at videoen mærkes.

AI til personer og miljøer

Flere virksomheder bruger AI til at skabe modeller, medarbejdere eller hele miljøer til annoncer og kampagner. Hvis personerne eller omgivelserne fremstår realistiske, og modtageren kan opfatte dem som virkelige, bør virksomheden være opmærksom på reglerne om gennemsigtighed.

AI til tekstproduktion

Mange virksomheder bruger AI til produkttekster, blogindlæg og opslag til sociale medier. Her gælder der ikke de samme generelle mærkningskrav som for realistiske billeder og video. Kravene bliver primært relevante, når AI-genereret tekst bruges til at informere offentligheden om forhold af offentlig interesse.

AI til billedredigering

Bruges AI til at fjerne baggrunde, forbedre lys, reducere billedstøj eller justere farver, er situationen typisk en anden. Her fungerer AI som et redigeringsværktøj, og den type ændringer udløser som udgangspunkt ikke et mærkningskrav.

Sådan kan du mærke AI-genereret indhold

Der findes ikke én standardtekst, som alle virksomheder skal bruge. Det vigtigste er, at oplysningen er tydelig, let at forstå og placeres sammen med det indhold, den vedrører.

Eksempler på formuleringer:

Illustrationen er genereret med AI.
Billedet indeholder AI-genererede elementer.
Baggrunden i dette billede er skabt med AI.
Denne video indeholder AI-genererede sekvenser.
Voiceoveren er genereret med kunstig intelligens.
Personen på billedet er AI-genereret.

Du kan finde eksempler på ikoner til mærkning her

AI-forordningen behandler ikke alle AI-systemer ens

Selvom gennemsigtighed bliver det mest synlige for mange virksomheder, omfatter AI-forordningen langt mere.

Nogle AI-systemer klassificeres som højrisiko-AI, fordi de kan påvirke menneskers sikkerhed eller grundlæggende rettigheder. Det gælder blandt andet AI, der anvendes inden for kritisk infrastruktur, sundhed, uddannelse, rekruttering og visse offentlige og private tjenester.

Her stilles der blandt andet krav til dokumentation, risikostyring og løbende overvågning.

Samtidig indeholder AI-forordningen et forbud mod en række AI-anvendelser, der vurderes at udgøre en uacceptabel risiko, eksempelvis systemer til skadelig manipulation eller bestemte former for følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

AI med gennemsigtighedskrav

Nogle AI-systemer skal gøre det tydeligt for brugeren, at der er tale om kunstig intelligens.

Et eksempel er chatbots, hvor brugeren skal informeres om, at vedkommende interagerer med et AI-system.

Derudover stiller AI-forordningen i visse tilfælde krav om, at AI-genereret tekst, lyd og video markeres som AI-genereret. Det gælder blandt andet, når indhold offentliggøres med det formål at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse.

Højrisiko-AI er underlagt særlige krav

Nogle AI-systemer kan have stor betydning for mennesker og samfund. Derfor klassificeres de som højrisiko-AI.

Det gælder blandt andet AI, der anvendes inden for:

Kritisk infrastruktur, eksempelvis transport og forsyning.
Sikkerhedskomponenter i produkter, eksempelvis robotassisteret kirurgi.
Uddannelse, eksempelvis bedømmelse af eksaminer.
Ansættelse, eksempelvis software til rekruttering.
Væsentlige private og offentlige tjenester, eksempelvis prisfastsættelse i forbindelse med sygeforsikring.

For disse AI-systemer gælder blandt andet særlige krav til dokumentation, risikostyring, overvågning og ansvarlighed.

Nogle former for AI er forbudt

AI-forordningen indeholder også regler om AI-anvendelser, der slet ikke må benyttes.

Det gælder AI-systemer, som vurderes at udgøre en uacceptabel risiko for sundhed, sikkerhed, grundlæggende rettigheder eller menneskers værdighed.

Digitaliseringsstyrelsen nævner blandt andet AI, der anvendes til skadelig manipulation eller følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Lige præcis de her regler har været gældende siden den 2. februar 2025.

Gælder det også os?

Det korte svar er: Ja, sandsynligvis.

Mange tror, at AI-forordningen kun gælder virksomheder, der udvikler kunstig intelligens. Men reglerne omfatter også virksomheder, der anvender AI i deres daglige arbejde.

Hvis din virksomhed eksempelvis bruger AI til at skrive indhold, producere produktbilleder, udvikle annoncer, analysere data eller automatisere arbejdsgange, kan AI-forordningen være relevant. Hvilke krav der gælder, afhænger af både jeres rolle og den måde, AI bliver anvendt på.

For de fleste marketing- og e-commerce-virksomheder bliver fokus ikke avancerede compliance-krav eller højrisiko-AI. Det handler i højere grad om at skabe overblik over, hvor AI indgår i forretningen, og om brugen medfører krav til gennemsigtighed eller interne retningslinjer.

Det betyder ikke, at AI bliver sværere at bruge. Men det betyder, at virksomheder i højere grad skal kunne dokumentere, hvordan teknologien anvendes, og sikre, at brugen sker på en ansvarlig og gennemsigtig måde.

Hvad bør din virksomhed gøre allerede nu?

AI-forordningen betyder ikke, at virksomheder skal stoppe med at bruge kunstig intelligens. Tværtimod.

Men virksomheder bør skabe overblik over, hvordan AI anvendes i organisationen, og sikre, at brugen sker ansvarligt.

Et godt sted at starte er at stille sig selv følgende spørgsmål: Bruger vi AI til at skabe billeder, video eller lyd? Anvender vi AI til produktbilleder eller annoncer? Kan vores AI-genererede indhold opfattes som autentisk? Har vi interne retningslinjer for, hvordan AI må anvendes i marketing og kommunikation?

For de fleste virksomheder bliver AI-forordningen ikke en stopklods. Den bliver et nyt sæt spilleregler for, hvordan AI bruges på en gennemsigtig og ansvarlig måde.

Skal vi hjælpe med AI?

Vil du vide mere om AI?

Hos MCB følger vi udviklingen inden for AI tæt og rådgiver virksomheder om digitale løsninger og teknologier.

TRYK

Jesper Navntoft CTO

Websites & digitale oplevelser

E-commerce

Marketing

Design & UX

Tracking & Martech

Branding

Indsigt & analyse

Umbraco

HubSpot

Shopify

MCB Cloud Platform

MCB Education platform

Se overblik over alle vores teknologier

Fra d. 2. august 2026 gælder de fleste regler i AI-forordningen

Her er det, din virksomhed bør vide

Hvorfor har EU indført AI-forordningen?

Det er især marketing og e-commerce, der bliver påvirket