Sådan opnåede Kitchn en øget konvertering på 46%

Kitchn.dk er en dansk køkkenvirksomhed beliggende i Midtjylland, der har solgt køkken, bad, bryggers og garderober i høj kvalitet siden 2012. 

Produkterne bliver primært solgt online via hjemmesiden og kan leveres i hele Danmark. Alle løsninger er også produceret i Danmark med udgangspunkt i en stolt tradition for god kvalitet og godt håndværk.

 

Men det behøves ikke at koste ekstra!

 

For Kitchn er det vigtigt, at et køb er nemt og ikke mindst billigt for enhver - uanset erfaring med det at renovere køkken, bad, garderobe eller bryggers på egen hånd. Derfor kan man som forbruger med lethed selv samle fx sit nye køkken fra Kitchn ud fra bl.a. udførlige samlevejledninger. Dog er det også muligt at bestille færdigsamlede elementer - og så er det hele jo bare endnu lettere og hurtigere!

"Vi har været rigtig glade for samarbejdet med MCB. I perioden op til lanceringen var vi i tæt kontakt med alle de relevante ressourcer i huset. De sørgede for, at vi fik udviklet den shop, vi ønskede, samtidig med at vi blev klædt godt på til at udnytte alle de nye funktioner, den kom med. Der er ingen tvivl om, at den gode løsning er et resultat af et godt samarbejde."

Anne Bjørndahl, E-commerce koordinator

Derfor var der behov for et nyt design og en opgraderet platform

I 2018 tog ledelsen hos Kitchn en beslutning om at satse mere på online salg af køkkener og bad, som ellers har vist sig som en svær øvelse for mange konkurrenter. Derfor var der behov for en grundig strategi og en holdbar løsning, der på sigt kunne indfri et ønske om bl.a. en højere konverteringsrate.

 

I samarbejde med MCB fik Kitchn.dk derfor en stor opgradering med fokus på shopping via mobile enheder, et lækkert visuelt design og ikke mindst en brugervenlig og intuitiv menustruktur. Teamet hos Kitchn sørgede sideløbende for at arbejde hårdt med fx. bedre produktbeskrivelser, bedre billedmateriale og en mere tilgængelig menustruktur. Derfor fik hele content-delen også et stort løft.

 

Og alt i alt har det gode samarbejde givet pote! Kitchn har nemlig siden lanceringen af deres nye shop i 2020 oplevet en øget konverteringsrate på hele 46%!

 

Men det er ikke det hele.

 

Sammenligner vi tal fra 2019, hvor Kitchn ikke havde gennemgået en opgradering endnu med tal fra 2020 med den nye lancering, viser det sig nemlig også, at målet med shopping via mobile enheder er blevet indfriet.

 

Kitchn har oplevet nemlig en øget konvertering på mobilen med svimlende 97%!

 

Samtidig er konverteringsraten på desktop øget med 35%, mens konverteringsraten på tablet har oplevet en stigning på hele 41%.

 

Derfor har det for Kitchn været en stor succes i samarbejde med MCB at gennemgå en større ændring af Kitchn.dk både i forhold til design og en ny, opgraderet platform med langt flere smarte muligheder for brug af funktioner.

Hvordan ser fremtiden ud for Kitchn?

For mange virksomheder har 2020 været et hårdt år. Og derfor har flere også måtte sande den barske virkelighed. Men på grund af bl.a. en robust opbygning af shop og et stærkt brand har 2020 generelt været et succesfuldt år for Kitchn.dk.

 

Kitchn formåede især at skille sig ud som værende et DIY-brand. Længe har Kitchn haft en god placering i markedet på grund af netop dette særlige kendetegn, men i 2020 tog det fart. Mange forbrugere har nemlig gået hjemme og dermed haft tid til at opgradere deres hjem.

 

Og nu lader det til, at det er en trend, der for alvor er kommet for at blive. Den er nemlig fortsat ind i 2021, og derfor ser det ud til, at i år bliver endnu et rekordår for Kitchn.

Hvorfor valgte Kitchn MCB?

Sammen med søsterbrandet Nettoline har Kitchn været kunde hos MCB i over 10 år. Kitchn og Netteline har derfor benyttet sig af en lang række ydelser hos MCB, lige såvel som MCB har et stort kendskab til Kitchn og Nettoline og den forretning, der her drives. Derfor var det naturligt, at MCB skulle hjælpe med løsningen.

Jesper Navntoft Pedersen
Chief Product Officer

Søvn & Comfort

Georg Jensen Damask

Lampemesteren

Se alle cases