FOKUS:
Marketing
Facebook
Video

Rekordhøjt fødselsdagssalg via kreative videoer på Facebook

Hos Profil Art har det største ønske altid været at skabe den bedste butik og webshop med søde medarbejdere, glade kunder og ikke mindst det bedste udvalg af mode og interiør. Og det ønske er nu igennem 36 år blevet efterlevet til fulde.

Profil Art kan prale af at være en familiedrevet virksomhed, der i skrivende stund huser 2 generationer, som står klar til at vise dig rundt i et nærværende univers. 

 

I sin tid startede Profil Art med at tilbyde de lækreste produkter inden for interiør og møbler fra sin base i Horsens, men siden er forretningen blevt udvidet til også at huse de skønneste items inden for både sko, mode og accessories. Og selvfølgelig også til at rumme en lækker webshop. 

 

Hos Profil Art finder du i dag nogle af de største brands på den danske modescene, og derfor kan du her altid være sikker på at møde de lækreste varer til både garderobe og hjem. 

Alt er nøje udvalgt efter tidens trends og tendenser, og derfor er det sikret, at du hos Profil Art - hvad end du besøger den fysiske butik eller webshoppen, altid kan finde det, du kan forkæle enten dig selv eller en du holder af med.

"Vi har et rigtig godt samarbejde med MCB’s marketingafdeling, der jævnligt kommer med input til bl.a. kampagner. Og det var også et sådant forslag, der førte til brugen af video i vores fødselsdagskampagne. Kampganen var en succes, og derfor vil vi fremover bruge mere video på især Facebook.

 

Og jeg kan kun anbefale andre at kaste sig ud i det også - det kan virke en smule grænseoverskridende foran kameraet, men det personlige indhold virker!"

 

Gry Hansen, Webshop Manager hos Profil Art

Et tæt samarbejde er vejen til 95% flere ordrer og 88% mere i omsætning

Der er ikke altid langt fra tanke til handling - og det er denne case et godt eksempel på.

 

MCB’s marketingafdeling kontaktede kort før butikkens 36-års fødselsdag Profil Art med et forslag til at gøre brug af kreativt indhold til fejringen. Video er i dag nærliggende og i forening med mulighederne på Facebook, blev der skabt et godt fundament for et teknisk og strategisk setup.  

 

Og der gik ikke mere end en uges tid, før kampagnen var klar.

 

Profil Art gik straks i gang med at filme kreativt content til fødselsdagen. Der skulle her lægges vægt på at være nærværende og personlige, og derfor blev der ikke brugt et større video-setup. Det er altså muligt at komme langt med en god smartphone og et hyggeligt miljø. Videoerne blev filmet ud fra en storyline udformet i samarbejde med MCB, og der var derfor en klar plan for råmaterialet, så det ville ramme målgruppen på den helt rigtige måde. Fokus var bl.a. på at skabe urgency, som også viste sig at have en ganske givende effekt på resultaterne.

 

Hertil skal det selvfølgelig også nævnes, at Profil Art fristede med særdeles gode tilbud under deres fødselsdagsfejring.

 

Videoerne blev efterfølgende bearbejdet af MCB, som sørgede for den rette klipning, belysning og generel redigering. Målet var videoer tilpasset forskellige placeringer på især Facebook herunder Stories og Reels. Og der blev selvfølgelig også sat undertekster på, så videoerne kunne klare sig godt på en mobil visning, hvor der kun sjældent anvendes lyd.

 

Efter godkendelse fra Profil Art blev videoerne lagt på Facebook. MCB sørgede for det tekniske setup og overvågede under hele fejringen performance, så der løbende kunne justeres på opsætningen, hvis det blev en nødvendighed. 

 

Fødselsdagsfejringen var skudt i gang blot en uges tid efter, at det første frø ift. brugen af kreativt indhold var blevet sået.

 

Og selvom tiden var knap blev et gennemarbejdet resultat baseret på godt samarbejde mellem Profil Art og MCB en succes. Sammenlignet med sidste års fødselsdag formåede Profil Art i år at få svimlende 95% flere ordrer og 88% mere i omsætning på tværs af alle kanaler.

 

Hør mere om det i videoen herunder:

 

Og succesen fortsatte efter fejringen. 3 måneder efter, at kampagne løb af stablen, oplevede Profil Art stadig øget travlhed online. Det tyder på, at videoerne udover at formilde et budskab til nuværende kunder også har figureret leadmotor og dermed indsamlet flere aktive kunder og nu gentagne kunder.

 

Hvad mon fremtiden bringer? Spørger du Profil Art er den i hvert fald spækket med video.

Derfor var video en bragende succes

Video viste sig at blive en bragende succes for Profil Art - og det med god grund. Intet vinder større popularitet for tiden end video, og især på de sociale medier er det en disciplin, det er svært at komme udenom. Det er nemlig den content type, der i dag tiltrækker mest trafik.

Video er derfor måske den mest engagerende metode at promovere din virksomhed, dine produkter eller dine services på, hvilket også bakkes op ad de største online søgemaskiner som fx Google, hvis søgeresultater ofte er præget af en video øverst.

 

Profil Art valgte i forbindelse med fødselsdagsfejringen også at gøre en ekstra indsats på deres Google Ads. Det vidner om, at et godt og velgennemtænkt setup på sociale medier, der ses i sammenhæng med andre kanaler som fx Google Ads, er vejen frem. Og video er derfor den perfekte tilføjelse til andre discipliner, når der virkelig skal opleves resultater og værdi for marketingbudgettet - både nu, men også på sigt.

Glem det store video setup og sats på nærvær

95% flere ordrer og 88% mere i omsætning med et gennemarbejdet video setup betyder dog ikke professionelt videoudstyr og stor erfaring med at filme. Profil Art kastede sig ud i den forholdsvis nye disciplin, prøvede sig frem og havde det sjovt undervejs. Og videoerne er måske ikke fejlfri, men for Profil Art er de helt perfekte. De er personlige, de er nærværende, og de fortæller, hvordan det er og bør være at møde Profil Art - hvad end det er i der fysiske butik i Horsens eller online på webshoppen.

 

Og med det store gå-på-mod fra Profil Art (og en række andre gode cases) og den mere tekniske tilgang og ekspertise fra MCB har vi beviset på, at det at lave en god video, der kan bruges til din markedsføring ikke at behøves være mere kompliceret end som så. Find din smartphone frem og optag jeres hverdag - så tager vi gerne over på råmaterialet og får det formidlet efter jeres behov og målgruppe. Det er noget dine kunder vil elske!

 

Vi hjælper også gerne med at optage videoer, hvis du ikke selv er helt tryg ved eller har ressourcerne/lysten til den del.

 

Kontakt os hvis du gerne vil have hjælp til at komme i gang med video i din markedsføring, eller du generelt søger råd til kreativt content - der også er realistisk at få stablet på benene.

Rikke Nielsen
Maternity leave

Vi samler på glade samarbejdspartnere

Gå på opdagelse i vores marketing cases.