FOKUS:
Cloud
Udviklingsfællesskab

Sådan gennemføres 30% af Cloud-brugernes udviklingsønsker

Det kan være tidskrævende at holde sig opdateret på nye versioner, funktioner og features i det system, du driver dit site eller din shop fra. Og du kan gå glip af viden, der kunne have betydet øget funktionalitet og lettere arbejdsgange.

Det er en problematik, MCB tager seriøst. Derfor får Cloud-brugere medbestemmelse i nye udviklinger.

Cloud er MCB’s svar på den ideelle e-commerce platform til både B2B og B2C. Den er et optimeret arbejdsredskab i et opdateret og tidsvarende design med fokus på loadtid, sikkerhed og defactor standard / UX til funktioner med bl.a. en simpel og intuitiv navigation. Cloud er desuden baseret på Microsofts nyeste teknologi, og derfor samler platformen alt fra CMS og e-commerce til PIM i ét system.

 

Og du kan selvfølgelig få en direkte integration til dit POS- og / eller ERP-system, så du både hurtigt og nemt kan skubbe data mellem de systemer, som du anvender for, at dagligdagen kommer til at hænge ordentligt sammen. 

 

Funktionerne og mulighederne er mange, men særligt glade er vi for det Udviklingsfællesskab gennem Canny, vi har skabt i tæt samarbejde med vores dygtige og engagerede Cloud-brugere. Det er nemlig dette, der sørger for, at Cloud skiller sig ud for mange andre e-commerce platforme.

Fællesskabet gør Cloud bedre - og derfor bør vi alle bruge det! Særligt i kommentarsporene kan vi sparre med hinanden og udveksle gode ideer, som senere kan komme flere til gavn. Jeg opretter selv jævnligt opslag i Canny og stemmer på dem, som kan have betydning for min butik. Og jeg oplever hurtig respons på mine forslag. Flere af dem er allerede blevet udviklet.

 

Det betyder, at jeg ikke bare skal nøjes og gå på kompromis med min online shop, men at jeg kan være med til at beslutte, hvordan Cloud skal fungere både nu og fremover. 

Pernille Lanng E-commerce & Brand Manger hos Proshave

Proshave er en af de største bidragesydere til Udviklingsfællesskabet

I mange år har MCB og Proshave været samarbejdspartnere, og derfor er der tale om erfarne Cloud-brugere, der for alvor har taget Udviklingssfællesskabet i Canny til sig.

 

Proshave er en distributionsvirksomhed og webshop, der siden 2008 har solgt barbergrej, skægpleje og personlig pleje-produkter til både mænd og kvinder. Den primære målgruppe er dog mænd - og Proshave hjælper både ham, der skal i gang med sin første barbering og den erfarne vådbarberings-entusiast.

På shoppen finder du alt til din barbering såsom barberblade, skrabere, traditionelle barbersæt og klassiske barberkoste - men også produkter til ansigt, krop, skæg, hår og meget mere.
I alt har Proshave distributionen på 26 forskellige og eksklusive brands i både Danmark og Skandinavien. Disse brands forhandles B2C til slutbrugere samt B2B til frisører, barberer og store kæder som fx Normal, Salling og Matas.

 

Grundet den lange relation og det mangeårige samarbejde om Proshave.dk er Pernille fra Proshave en af de Cloud-brugere, der har bidraget absolut mest til fællesskabet med bl.a. nye forslag og afgivning af stemmer til gode ideer.

 

For Proshave er Udviklingsfællesskabet særligt relevant, når behovet for noget nyt eller andet på webshoppen opstår. I stedet for at skulle i dialog med Kundeservice og aldrig vide, hvor ens forslag ender, er fællesskabet det ideelle sted. Her ved man, at forslaget bliver taget seriøst, og det er muligt at følge det til dørs ved at holde øje med processen mod en endelig udvikling.

 

Derudover er det også her muligt at blive gjort opmærksom på nye udviklinger, som man måske ikke ellers ville have opsøgt. Flere af disse får tilføjet guides til implementering i form af bl.a. små videoer, og derfor er det let for en erfaren bruger som Pernille at implementere de nye funktioner på egen webshop. Og er der behov for hjælp til implementering fra Kundeservice, står det også tydeligt i teksten, så enhver bruger ved, hvordan de får taget en ny udvikling i brug hurtigst muligt.

 

Ofte bliver forbedringer, justeringer og mindre opdateringer ikke annonceret andetsteds end i fællesskabet, og derfor er det også en god kilde til inspiration og bedre arbejde med sin egen webshop.

30% af alle ønsker er blevet udviklet

Den platform, du vælger til din webshop, er udslagsgivende for din succes med din virksomhed. Derfor mener vi hos MCB, at det er vigtigt med gennemsigtighed i de opdateringer og udviklinger, der finder sted på Cloud. Og vi er altid åbne for nye ideer og inputs. Vi ved nemlig, at din erfaring er vigtig.

 

Og derfor har vi vores Udviklingsfællesskab gennem Canny til alle Cloud-brugere.

 

I Udviklingsfællesskabet er der fokus på brugerdrevet innovation. Og det betyder, at du som Cloud-bruger får en gyldig stemme ift. udviklingen af Cloud - uanset om der er tale om små justeringer / forbedringer eller helt nye muligheder. 

 

Med det digitale fællesskab får du bl.a.:

 

  • Mulighed for at dele dine ideer til forbedringer af platformen og stemme på andre gode ideer.
  • Et roadmap med planlagte og igangværende projekter.
  • En releaselog med de funktioner, vi har implementeret den seneste uge.

 

Vi kæmper for at gøre vores Udviklingsfællesskab attraktivt og brugervenligt. Det er nemlig en unik mulighed for både Cloud-brugere og MCB. Som Cloud-bruger får du medbestemmelse på nye udviklinger i Cloud og kan komme med forslag til forbedringer og rettelser, mens vi får overblik over det, som hele fællesskabet ønsker sig mest. På den måde kan vi priortere vores udviklingstimer mest hensigtsmæssigt!

 

100% af alle vores udviklinger i Cloud afhænger af Udviklingsfællesskabet.

Siden vi lancerede Udviklingsfællesskabet i januar 2022, har hele 650 Cloud-brugere logget ind, 156 har afgivet enten en stemme eller et nyt udviklingsønske, og i alt er der blevet oprettet 326 gode ønsker. Heraf er hele 93 ønsker indtil videre (juni 2023) blevet eksekveret.

Det betyder, at vi har formået at udvikle ca. 30% af alle de oprettede ønsker.

 

Når en bruger har oprettet et ønske, afgivet en stemme eller på anden måde vist interesse for et opslag aktiveres notifikationer på dette. Det betyder, at den enkelete bruger hele tiden holdes opdateret på de ønsker, der er vist interesse for. Det foregår via e-mails.

Hver uge sendes desuden en mail med nye ønsker, de er blevet oprettet. Herfra er det let at logge ind og afgive sin stemme på de ønsker, der måtte have relevans for egen shop.

 

Canny er derfor den ideelle platform til fællesskabet, og den sikrer, at vi kan tage hånd om ønsker på en overskuelig og ikke mindst hurtig måde. Vi holder dagligt øje med nye ønsker og beslutter ud fra antal stemmer, hvilke der skal have størst prioritet i vores interne roadmap.

Lars Friis Hansen
Business Developer & Tracking Specialist

Vi samler på glade samarbejdspartnere

Gå på opdagelse i vores Cloud cases.