Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
Get Dressed er lidt en af succeshistorie, hvis vi dykker ned i deres nye e-mail setup i Klaviyo. På bare 1 måned har virksomheden, der sælger kvindetøj, sko og accessories oplevet både åbningsrater, klikrater og direkte ordrerkøb gennem e-mails, der ligger i den høje ende af skalaen.
Get Dressed er en online virksomhed, der sælger modetøj fra str. 36-52, sko og accessories til kvinder. Kernemålgruppen er kvinder i alderen 40-50 år. Og prisniveauet, det kan alle være med på. Hos Get Dressed er det nemlig vigtigt at ramme den moderne kvinde bredt uanset alder og størrelse.
Alt tøj hos Get Dressed er europæisk produceret som ekspresskollektioner. Det betyder, at der er stor omskiftelighed i udvalget, og som kunde er man derfor altid sikret nye kollektioner.
Det er indehaveren, Nette Blach, der står for alt indkøb. Og med en erfaren hånd og et øje for, hvad kvinden efterspørger, formår hun at håndplukke det helt rigtige udvalg.
Nette designer også selv noget af det tøj, du kan finde på getdressed.dk - og hvem ved, måske vil der i fremtiden blive meget mere af hendes eget design.
Get Dressed har en kundeskare spredt over hele Danmark, men også i Sverige og nyder godt af nemheden, når det kommer til bl.a. fragt på det svenske marked. Drømmen er at udvide yderligere og få de svenske kvinder endnu mere med.
Jeg har sat stor pris på det samarbejde, jeg har haft med Louise fra MCB’s marketingafdeling. Hun har givet mig en god intro til Klaviyo, så jeg er blevet fortrolig med programmet, og samtidig har hun opsat de flows, der nu kan blive ved med at give gode resultater lang tid ud i fremtiden.
Nette Blach, Indehaver af Get Dressed
For at nå i mål med drømmene for den nystartede virksomhed ved Get Dressed, hvor vigtigt det er at fokusere på forskellige former for marketingtiltag. Det er fx noget, der gør sig gældende med e-mail markedsføring, som ofte er den kanal, der kan give det største afkast for det mindste budget.
Og netop med e-mail marketing har Get Dressed formået at få stor succes på ganske kort tid.
Get Dressed som webshop er bygget på Shopify, og derfor faldt valget på Klaviyo, da der skulle vælges system til e-mail marketing. Klaviyo har en af de beste integrationer til Shopify, bl.a. fordi de to systemer har indledt et strategisk partnerskab. Derfor er der sikret et godt datagrundlag med bl.a. tracking og feeds, når der skal udsendes spændende nyhedsbreve.
For at komme godt fra start fik Nette fra Get Dressed først og fremmest af MCB’s e-mail marketing specialist, Louise, en grundig intro til Klaviyo og de mange funktioner, som systemet indeholder - alle nogle hun både nu og i fremtiden kan drage stor nytte af, især hvis hun ønsker at udvide Get Dressed.
Nette har stor erfaring med brug af e-mail marketing fra andre systemer som fx ActiveCampaign, og derfor så hun hurtigt mulighederne med Klaviyo.
Samarbejdet fortsatte med generel sparring ift., hvordan Get Dressed kan få så meget ud af systemet som muligt. Hurtigt blev der derfor lagt et godt grundlag for det videre arbejde i Klaviyo.
I tæt dialog blev Nette og Louise enige om, at der skulle opsættes en række strategiske automations, som tidligere er nogle MCB har oplevet stor og ikke mindst hurtig succes med. Her er der tale om bl.a. et Velkomstflow og et Tabt kurv-flow.
Velkomstflowet har til hensigt at byde nye leads pænt velkommen til Get Dressed og på den måde også starte en bearbejdning mod en konvertering, mens Tabt kurv-flowet er en ekstra indsats, der skal få potentielle kunder til at gennemføre et køb, de tidligere har påbegyndt, men endnu ikke afsluttet.
Louise opsatte alt det tekniske ift. de aftalte flows, mens Nette bidrog med stor viden om kundegruppe og den måde, hun ønsker, Get Dressed skal fremstå på, så det også var muligt at udforme content til de forskellige e-mails, der ikke blot stemmer overens med strategi, men også brand.
Og det gode samarbejde mellem MCB’s e-mail marketing specialist, Louise, og indehaveren af Get Dressed, Nette, var og er stadig en succes.
I løbet af marts 2023 blev de forskellige automations sat i gang og allerede 1 måned efter, har det været muligt at udlede resultater, der ligger langt over det forventede.
Det er noget, der gælder både ift. åbningsrate, klikrate og antallet af gennemførte ordrer direkte via en e-mail.
I dag er det særligt vigtigt at måle på de konverteringer, der kan tilskrives klikraten og antallet af gennemførte ordrer, da der kan være en vis usikkerhed ved den data, der udledes fra åbningsraten pga. tiltag ifbm. iOS15.
Velkomstflowet blev opsat, så det består af 2 mails. Den første byder nye leads pænt velkommen til Get Dressed for på den måde at etablere en forbindelse til målgruppen, mens mail 2 indsamler fødselsdagdato på modtagerne. Den data skal senere bruges til fejring af modtagerne på deres fødselsdag.
I dette flow ses der åbningsrater på helt op til 75%, klikrater på op til 11% og gennemførte ordrer på op til 3%.
Tabt kurv-flowet er opsat sådan, at det sender forskellige e-mails ud alt efter beløbet, der er blevet efterladt i kurven. Ét budskab skal ramme de potentielle kunder med et mindre kurvbeløb, mens et andet sendes til dem med en større kurvstørrelse. Og for at give et ekstra skub tilbydes også en rabatkode.
I dette flow ses der åbningsrater på helt op til 86%, klikrater på op til 57% og gennemførte ordrer på op til næsten 29%.
Særligt de 29% gennemførte ordrer er værdifulde at bide mærke i. Her er der nemlig tale om køb, der kunne være gået tabt, hvis ikke der var blevet gjort en indsats med nogle få automatiske e-mails. Og det betyder ikke blot et øget salg, men også et ekstra skridt på vejen mod en loyal kunde, der måske snart foretager endnu et køb.
Det kan derfor godt betale sig at opsætte strategiske automations. Det er et arbejde, der skal gøres én gang (dog skal der løbende foretages justeringer for at sikre, at opsætning og content altid lever op til forventningerne hos modtagerne), og herefter kan de forskellige flows arbejde for dig og din forretning.
Og det skal her igen nævnes, at ovenstående resultater er udledt blot 1 måned efter, at de forskellige automations er blevet sat i gang. Det bliver derfor spændende at følge udviklingen over de næste mange måneder, hvor Get Dressed får sig yderligere etableret i markedet.
Det kommer bl.a. til at ske gennem flere marketingtiltag med leadgenerering og via de sociale medier - særligt Facebook.
Gå på opdagelse i vores marketing cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Vietnam
4th floor. No 39
Tran Quoc Toan Street
Hoan Kiem District