MCB søger Shopify senior udvikler

Hos MCB har vi igennem 20 år skabt online succes for mange virksomheder - og vi fortsætter. 

 

Vi er en sund virksomhed placeret i Holstebro, hvor vi på nuværende tidspunkt har rygende travlt. Derfor mangler vi en senior profil til vores team, som implementerer webshops på Shopify platformen. En Platform, hvor vi oplever stor fremgang og efterspørgsel efter implementeringspartnere.    

 

Du kommer til at være en del af et team på 12 personer (projektleder, solutions architect og udviklere). Og du kommer til at have en bred berøringsflade, da det forventes, at du i samarbejde med forretningskonsulenterne kan bære større projekter fra start til slut.  

 

Du er formentlig uddannet Multimediedesigner, Web-Integrator el. lignende - gerne suppleret med erfaring fra bureau eller måske egen virksomhed. Det vigtigste er dog, at du kan kombinere din tekniske forståelse med det visuelle udtryk.  

Hos os er det nemlig vigtigt, at vi er dygtige i fællesskab og spiller hinanden gode. Vi går op i vores kunders virksomhed og tager ansvar. Vi får derfor ofte skudt i skoene, at vi er 'lidt jyske i det'. Det tager vi som et kompliment, da vi holder, hvad vi lover og har fødderne solidt plantet i den jyske muld. 

 

Vi er placeret tæt på Ringvejen med gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.

Vi er meget fleksible jf. arbejdssted og arbejdstid. 

Jeg har været hos MCB i 14 år og elsker stadig at gå på arbejde.
Vores integrationsafdeling har gennemgået en stor udvikling, og med de nyeste teknologier er vi i dag rustet til en hvilken som helst opgave, vi bliver stillet.
Hos MCB får man mulighed for at fordybe sig i de områder, man selv synes er interessante, og derfor bliver dagligdagen sjældent kedelig.
Hos MCB er det sociale i højsædet med masser af aktiviteter på tværs af afdelingerne. Og arbejdsmiljøet er helt i top, hvilket betyder, at jeg helst ikke arbejder hjemmefra.

Allan, Integration specialist

Om stillingen:

Dine daglige opgaver består i udvikling og opsætning af webløsninger til vores kunder indenfor forretningsområdet, Shopify. Du samarbejder med 4 andre front-end udviklere, fordelt på forskellige teknologier.  

 

Arbejdsopgaver: 

  • Være 'Go-To person' på Shopify- og Shopify Plus platformen 
  • Deltage i kunde workshops og pre-study arbejde for at fastlægge scope i større projekter  
  • Være formidler og lead på hvordan aftalerne fra pre-study implementeres på platformen og i projektet
  • Støtte og sparre med andre front-end udviklere om de bedste løsninger  
  • Være samarbejdspartner med projektlederen omkring fremdrift, udfordringer og opgaver i projekter 

 

Om dig: 

  • Du har 3+ års erfaring fra en lignende rolle - gerne fra konsulentbranchen eller som freelancer  
  • Du har formentlig en uddannelse som Multimediedesigner, Web-Integrator eller lignende 
  • Du har måske kendskab til andre CMS platforme og front-end teknologier 
  • Du kan læse og forstå dansk og engelsk, da meget af vores kommunikation foregår på dansk med kunderne og engelsk mellem vores afdelinger 
  • Du trives i en virksomhed med en uformel omgangstone og masser af frihed under ansvar

 

Om MCB: 

Vi har høje forventninger til dig - så det er kun fair, at du ved, hvad vi kan tilbyde.

 

Vi arbejder tæt og professionelt med kunden i en flad organisation, hvor vejen fra tanke til handling er kort. 

Vi tilbyder:

 

  • Mulighed for stort ansvar og medfølgende frihed i en moderne vidensvirksomhed
  • Frokostordning 
  • Kolleger, som kan lide at have det sjovt, samtidigt med, at vi er stolte af det, vi laver
  • Stor frihed. Vi har få regler, men store forventninger til hinanden
  • Mulighed for at arbejde hvor og hvornår det passer dig - du skal bare få arbejdet gjort!
  • Årlige udviklingsturer til udlandet
  • Sundhedsforsikring 
  • Gode muligheder for videreuddannelse/certificeringer 

 

Og meget, meget mere…

 

Vi designer, udvikler, producerer og markedsfører e-commerce løsninger til en bred vifte af kunder såsom Luxo Living, Sinnerup, Linds osv. Tag et kig på vores referencer for at se nogle af vores mange løsninger.

Vi er et ungt og dynamisk team, der vil fremad og sigter mod toppen. Derfor er vi specialister på hver vores felt, men vi arbejder samtidigt tæt sammen for at sikre markedets bedste løsninger. Vi arbejder i et åbent og fleksibelt miljø, hvor vi selv har stor indflydelse på vores hverdag. Derfor har vi også et godt socialt sammenhold, som afspejler sig i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø. 

Vi ved, at vores nye teammate måske har en travl hverdag, og derfor har vi gjort det ekstra nemt for dig at søge stillingen via formularen nederst på siden.

 

Har du dit CV klar, er du også meget velkommen til at sende det til: ansoegning@mcb.dk 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Pedersen på mail jnp@mcb.dk eller på tlf. nr. 22 22 04 32.

 

Det er blevet til mange lanceringer og succeser siden, MCB blev stiftet i 1999. I dag bliver der delt julegaver ud til ca. 55 kolleger på vores kontorer i Holstebro og Hanoi. Hver eneste dag stræber vi efter, at vores kunder FÅR SUCCES ONLINE. Det gør vi blandt andet ved at levere markedets bedste, cloudbaserede e-handels- og webløsninger til vores kunder. Men vi er meget mere end bare en leverandør - vi ser nemlig os selv som en nær samarbejdspartner for vores
kunder, hvor vi helt naturligt udfordrer strategien og hjælper med at realisere potentialet baseret på vores mange års hands-on erfaring fra branchen.


Jeg er interesseret i stillingen, kontakt mig gerne.