Digital markedsføring

Vil du være mere synlig online og vækste din virksomhed?

Du har sikkert en drøm om at blive mere synlig online og opnå bedre forudsætninger for at vækste din virksomhed. Og derfor er det vigtigt, at du ved, hvad Search Engine Marketing eller SEM er, og hvorfor det er vigtigt for din virksomhed.

Hvad er Search Engine Marketing?

Grundlæggende betragtes SEM som værende en betegnelse for en række marketing-områder. Dog anvendes begrebet oftest, når snakken falder på betalt annoncering.

SEM er nemlig den proces, der ligger til grund for trafik til dit website gennem betalt annoncering på søgemaskiner såsom Google og Bing. Herigennem bliver en annonce vist i relevante søgninger, hvorved du har mulighed for at promovere produkter, services eller hele din virksomhed til potentielle besøgende.

Ofte er betalt annoncering en hurtig og effektiv metode, der tages i brug, når du har et ønske om at trække relevant trafik til dit website. Og selvom det måske kan synes en smule uoverskueligt, er det en af de bedste processer at igangsætte, når du vil vækste din virksomhed.

Hvorfor er SEM værdifuldt for din forretning?

Der er flere grunde til at investere i SEM. For det første giver metoden dig mulighed for at lade dig bemærke blandt allerede købsmotiverede og potentielle forbrugere. Hvis du formår at inkludere relevante søgeord i dine annoncer, vil de hovedsageligt blive vist til dem, som i forvejen har en interesse for dine produkter, services eller virksomhed generelt. Det betyder, at de besøgende på dit website allerede er på udkig efter lige netop dét, som din virksomhed tilbyder. Og derfor er de ofte også allerede langt i selve købsprocessen.

For det andet får du øget dine muligheder for at udbrede kendskabet til din virksomhed og dit brand, når du vælger at investere i betalt annoncering. Selvom din annonce ikke får nogen direkte klik, vil der ofte blive lagt mærke til navnet på virksomheden, teksten der fremgår og den unikke URL, idet annoncen vil komme til at ligge oven over de organiske søgeresultater.

Der findes en lang række muligheder inden for betalt annoncering, og du kan derfor meget præcist tilpasse din indsats efter dine ønsker for din virksomhed, strategien og budgettet. Og du har derfor mulighed for at tage udgangspunkt i målsætninger, der definerer din virksomhed.

Vi hjælper bl.a. disse kunder:

Hvordan kommer du igang med at bruge SEM?

Når du skal i gang med at bruge SEM, skal du belsutte dig for, hvilken kanal du vil bruge til din betalte annoncering. Et godt udgangspunkt er at benytte sig af Google Ads, idet undersøgelser har vist, at 75% af alle online søgninger i 2017 blev foretaget via Googles søgemaskine.

Med Google Ads kan du opsætte forskellige typer af annoncer. Du har derfor mulighed for at finde ud af, hvilken type der passer bedst i forhold til at drive besøgende til lige netop dit website.

Når du har oprettet en række annoncer, der formidler dit produkt, din service eller din virksomhed, skal du sørge for, at disse linker til en landingsside på dit website, der matcher annoncerne med relevante søgeord. Herefter skal du afgøre, hvor meget du vil byde for et klik på annoncerne (Pay-per-click eller PPC). På den måde får dine annoncer en kvalitetsscore, der bestemmes ud fra det antal, der klikker sig ind på dem kontra antallet af visninger. Antallet af visninger afgør, hvor relevant en annonce er i forhold til søgeord, samt hvordan besøgende reagerer på dit website. Prisen pr. søgeord afhænger således af konkurrencen på søgeordet, kvalitetsscoren og relevansen.

Grundlæggende betyder det, at en annonce med en høj kvalitetsscore og et lavt bud kan blive foretrukket af Google til fordel for en annonce med lav en kvalitetsscore og et højt bud.

Annoncerne kan inddels i fire kategorier:

Søgeordsannoncer

De mest almindelige annoncetyper er de klassiske, tekstbaserede ‘søgeordsannoncer’, som vises i toppen af søgeresultaterne. Med dem skal du selv udfylde indholdet, vælge landingsside, bestemme buddet (PPC) og afgøre de søgeord, der aktiverer annoncen.

Shopping-annoncer

Det er relevant at gøre brug af ‘shopping-annoncer’, hvis du ejer en webshop. De er baseret på produktinformation og vises med information fra dit produkt-feed, når besøgende søger på relevante søgeord. Shopping-annoncer fremgår automatisk med billede, pris og navn.

Display-annoncer

En tredje mulighed er at bruge ‘display-annoncer’. De kan vises på tværs af Googles displaynetværk, der indkluderer hjemmesider og applikationer, der har en aftale med Google vedr. visning af reklamer. Display-annoncer kan indeholde både billeder og video.

SoMe-annoncering

SEM kan også drage fordel af de muligheder, de sociale medier har. Fx er annoncering på Facebook en gren af SEM, men den fungerer helt anderledes, end det gør sig gældende med Google Ads.

Vil du vide mere om SEM?

Kontakt Malte for en uforpligtende snak om dine muligheder. Han kan give dig kvalificeret og professionel sparring.

Kontakt Malte
image description
Malte Bolvig Hansen
Konsulent