Hvorfor du ikke kan nøjes med organiske Facebook opslag

Du kender sikkert allerede til markedsføring på Facebook. Og du har højst sandsynligt også allerede en profil der.

 

Ikke sandt?

 

4 ud af 5 voksne danskere har en profil på Facebook, og netop derfor er Facebook også det klart største medie i Danmark.

 

Det troede du ikke, vel?

 

Men ikke desto mindre, så er den viden vigtig. For tygger vi lidt på den, så er vi også ret sikre på, at du allerede er stødt på en eller anden form for Facebook annoncering. Og måske har du også siddet og bandet over dem? De er nemlig effektive, de er dristige, de er ubarmhjertige - men de virker!

 

Med så mange aktive brugere på Facebook findes der selvfølgelig også en stor andel af annoncører på mediet, og det betyder, at dine konkurrenter også er i gang med at nappe kunder. De opsætter sikkert den ene annonce efter den anden, som skaber trafik til deres website eller opmærksomhed til deres brand. 

 

Men hvorfor er det, de annoncer er så livsvigtige?

 

På Facebook findes der to forskellige måder at annoncere på. Den gratis version - også kaldet organiske annoncer og den betalte version.
Nu tænker du måske, at 'gratis' lyder ganske godt (det giver vi dig også ret i!).  Men med så mange andre ting, så handler SoMe-markedsføring også om at finde en balance - og den koster penge.

Organisk Facebook opslag

Når vi taler om organisk markedsføring på Facebook, mener vi de opslag, du sidder og laver en fredag aften. De når ud til dine følgere (måske), som giver opslaget et like (måske), og deres venner ser så samme opslag (måske). Du forventer derfor, at dit opslag vil performe for dig, og du næsten kan sige dit job op.

 

Så simpelt er det ikke! 

 

Det sker nemlig sjældent! Med de mange aktive annoncører på Facebook er konkurrencen benhård! Når du vil have fat i dine potentielle kunders opmærksomhed, er der derfor behov for, at du kaster lidt moneter i maskinen - Facebook vil trods alt også gerne tjene penge på din succes.

 

Derfor bliver den organiske rækkevidde stadig mindre og mindre med. Faktisk er den på helt under 2%! That's the truth!

 

Så hvis du vil ramme flere Facebook-brugere med din annoncering, så er den mest effektive metode at hoste op med nogle marketingkroner.

 

 

 

New call-to-action

Betalt annoncering

Den betalte del af annonceringen kalder vi Facebook annoncering. Den handler om, at du betaler for at nå ud til en større del af din målgruppe. Og det er nok den væsentligste ting -rækkevidde og eksponering. Du kommer nemlig til at ramme meget bredere og meget mere nyt.

 

Du når derfor ikke kun ud til flere, du når også ud til de rigtige, idet du har mulighed for at sammensætte din annoncering efter din målgruppe. Det kan fx være med et fokus på køn, civilstatus, uddannelse, job, bopæl eller interesser.

 

Efter udsendelsen af din betalte annonce, kan du måle på effekten. Derfor ved du præcis, hvad du får ud af den enkelte annoncering - og det er nok de tal, din chef er interesseret i.

 

På Facebook finder du desuden forskellige annonceringsmuligheder, hvad end du ønsker billede- eller videoannoncering, eller du måske bare vil blære dig med dine produkter. Du kan med fordel afprøve mulighederne og dermed teste dig frem til den opsætning, der passer bedst til din forretning. 

Content is still king

Hov... Hold... STOP!

 

Inden du smutter over på Facebook og laver en eller flere annoncer, skal du huske én ting!

 

RELEVANS.

 

Facebooks News Feed Algoritme (fine ord, we know) sørger for, at brugeren kun ser det, som er mest relevant for den enkelte. 

Det sker ganske enkelt for at sørge for, at brugeren ikke vælger Facebook fra. Blev du konstant overdynget af ligegyldigheder, ville du gradvist bruge andre mere relevante medier mere.  

 

Facebooks algoritme sørger derfor for, at det man interagerer med (liker, kommenterer, deler osv.), er det, der bliver vist i ens feed.

 

Derfor bør du som minimum også sørger for, at dit indhold, uanset om det er organisk eller betalt, er engagerende.

Tips til bedre indhold

Du ved nu, at indholdet har stor betydning for modtageren (host... content is king!). Men hvordan bør du så eksekvere det?


Du kender sikkert allerede udtrykket "et billede siger mere end tusinde ord"?

 

Det betyder fx, at en video er uvurderlig i den sammenligning. Vidste du for eksempel, at vores hjerner opfatter det visuelle 60.000 gange hurtigere end tekst!?


Du læste rigtigt.

 

Desuden husker vi også op til 80% af alt, hvad vi ser og kun 20% af det, vi læser! Derfor er det jo soleklart, hvad du skal fokusere på. Så når du overvejer, hvordan du bør vise dit indhold, bør du statistisk vælge visuelle metoder frem for tekst. 

 

Meeeen…

 

Bør du så vælge stillbilleder, eller bør du gå lidt mere avanceret til værks med video? Det er ingen hemmelighed, at video  i højere grad fanger modtagerens opmærksomhed. Der er bare noget spændende ved alt det, der bevæger sig!

Derudover holder video også i længere tid i nyhedsfeedet, end billeder gør, fordi Facebook belønner videoer. Og vigtigst af alt, så er det tillidsvækkende, hvis du tør stille dig ind foran kameraet, så brugerne ved, hvem du er. Det handler om personlig kontakt.

 

Du behøver ikke at løbe ud og investere i det dyreste grej for at komme igang. Heldigvis. Din smartphone har som regel et fornuftigt kamera.

Vil du gerne gå all in, kan du dog investere i en mikrofon og noget ordentlig lys, så modtagerne faktisk kan se, hvad der sker. 

Skal du bruge hjælp?

Rikke Nielsen
Digital Marketingskonsulent (Barsel)