Undgå disse 5 fejl i opsætningen af dine Facebook annoncer

Kampagner, annoncesæt, målsætninger, budgetter, målgrupper, annonceformater og meget, meget mere.

Ja, det kan virke lidt uoverskueligt i starten, men lad os hjælpe dig godt fra start, så du undgår de 5 typiske fejl, når du skal opsætte din annonce. 

Det er først og fremmest vigtigt at pointere, at der ikke er nogen facitliste for en perfekt Facebook annonce, men der er dog et par klassiske fejl, som du bør undgå, hvis du vil komme godt fra start din annoncering. 

 

Lad os hjælpe dig godt på vej..

1# Du vælger den forkerte kampagne målsætning

"Den største fejl, du kan begå inden for annoncering, er manglende målsætning. Inden du går i gang med at annoncere på Facebook, er det vigtigt, at du opstiller mål for din kampagne. Hvad er det, du gerne vil opnå med din annoncering på Facebook? Du bør finde dit overordnede mål, før du kan opbygge en god annonce."

 

Rikke Nielsen - Facebook specialist hos MCB

 

 

De mest brugte målsætninger er 'Trafik' og 'Konvertering', men det er ikke sikkert, at de vil være de mest relevante for dig. 

 

Men hvad er så relevant? 

 

Tænk på, hvad dit mål er med annonceringen. Er det at øge kendskabet til dit brand, fordi det er en forholdsvis ny virksomhed? Eller ønsker du at indsamle flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev? Vil du have din målgruppe til at se en bestemt video, eller har du brug for mere trafik til dit website?

 

Når du ved, hvad du ønsker at opnå med din annoncering, vælger du den kampagnemålsætning, som matcher netop det. Udformningen og opsætningen af annonceringen afhænger naturligvis af målet, og derfor er det vigtigt, at du giver denne del af opsætningen lidt ekstra opmærksomhed.

2# Du følger ikke op på annoncerne

Vil du have mest muligt ud af dine annoncer?

 

Øhh... JA!

 

Så skal du huske at følge op på dem. Det er ikke nok at oprette annoncer med en start- og slutdato og derefter lade dem passe sig selv. Performer annoncerne, som de skal, eller skal der laves justeringer? Mange tjekker ikke op på annoncerne, efter de er sat i gang, og hvis du heller ikke gør det, risikerer du at bruge dit budget forkert, og det vil være en skam.

 

Du har måske oplevet, at dine annoncer går i en læringsfase, men hvad betyder det, og hvordan skal du forholde dig til det?

 

Når du opretter en ny annonce eller et annoncesæt, påbegynder annoncerne en læringsfase. Er din annonce i en læringsfase, betyder det, at Facebooks leveringssystem lærer om din målgruppe og de steder, som er mest optimale at vise annoncen, så effektiviteten optimeres.

 

Så omfavn den lille ekstra ventetid!

Læringsperiode på Facebook, læring begrænset, læring, aktiv

 

Det er som udgangspunkt altid en god ide at lade annoncen afslutte læringsfasen, før du begynder din opfølgning og optimering af annoncen. Herefter er det essentielt at teste nyt indhold og andre strategier for at kunne forbedre annoncernes effektivitet.

 

Men...


Der er nogle undtagelser. Hvis din virksomhed er forholdsvis ny eller har et lille annonceringsbudget, kan læringsfasen være svær at færdiggøre. Der er nemlig behov for minimum 50 konverteringer. 

Opnås de 50 konverteringer ikke inden for 7 dage, vil annoncens levering stå som “Læring begrænset”. Du behøver dog ikke bekymre dig for meget om dette, hvis din virksomhed falder under ovenstående kategori.

3# Du bruger for få annoncesæt

Når du opretter en kampagne, er den baseret på annoncesæt, som er grupper af enkelte eller flere annoncer. Og selvom det er vigtigt at have en god struktur og orden i sine annoncesæt, så er det vigtigt ikke at have for få af dem.


Hvis du opretter alle dine annoncer under ét annoncesæt, kan du opleve, at det højst sandsynligt kun er én af annoncerne, som performer godt med en høj rækkevidde og eksponeringer. Du kan derfor med fordel fordele dine annoncer ud på flere annoncesæt for bedre at kunne nå ud til din målgruppe.


Nu tænker du sikkert “Hvor mange annoncesæt skal jeg så lave?” 

 

Eksempel på facebook kampagne med annoncesæt og annoncer

 

Hvis du som udgangspunkt opretter minimum 2 annoncesæt i din kampagne, er du allerede godt fra start.

Husk at antallet af annoncesæt naturligvis varierer alt efter forskellige faktorer, alle virksomheder er forskellige, og der findes ikke en facitliste. 

 

Prøv fx med to annoncesæt, hvor du har fokus på en kendt målgruppe, som besøgende på websitet og sociale medier, samt en målgruppe med fokus på interesser. 

 

I hvert annoncesæt bør du også oprette minimum 2 annoncer med udgangspunkt i de forskellige annonceformater som samlinger og karruseller. Du bør vælge to forskellige formater, så du kan teste hvilket, der fungerer bedst for din virksomhed.

4# Din frekvens er for høj

Som tidligere nævnt er det vigtigt at følge op på annoncerne løbende, bl.a. for at holde øje med at frekvensen ikke bliver for høj.

 

Hvad betyder frekvensen for din annonce?


Frekvensen fortæller det gennemsnitlige antal gange, hver person har set din annonce. Det er vigtigt at holde øje med dine annoncers frekvens, fordi en for høj frekvens kan resultere i, at din målgruppe bliver træt af annoncen og oplever den mere irriterende end værdifuld. Hvis frekvensen for din annonce er høj, kan du sænke dit annoncebudget, ændre indholdet eller vælge en bredere målgruppe.

5# Du glemmer Facebooks relevansscore


Facebooks gamle relevansscore med en skala fra 1-10 blev i juni 2020 udskiftet til “Diagnosticering af annoncerelevans”. Det betyder, at du nu kan se 3 nye rangeringer, som vurderer din annonces kvalitet, interaktion og konvertering.

Relevansmålingen på de 3 parametre giver dig en idé om, hvor relevante dine annoncer er for folk i din målgruppe sammenlignet med andre annoncer, der er målrettet samme målgruppe. 

 

Det er derfor vigtigt at holde øje med de annoncer, som performer knapt så godt, og med de 3 nye parametre kan du hurtigt se, hvor din annonce halter bagefter.

Skal jeg hjælpe dig i gang?

Rikke Nielsen
Digital Marketingskonsulent (Barsel)