CASE:

Søvn & Comfort

Opsætning af webshop: design, strategi, optimering, markedsføring og e-commerce-håndtering.

Søvn & Comfort er Vestjyllands største specialbutik med senge i den bedste kvalitet. Her gøres der en dyd ud af at sikre, at service og kvalitet er i højsæde. Butikken er ejet af Flemming V. Kristensen, der har været i branchen siden 1980. Søvn & Comfort blev etableret i 1994, og sidenhen er webshoppen, www.sovn-comfort.dk, kommet til.

Opgaven var at få online succes

Søvn & Comfort havde et ønske om at få online succes, og derfor var der behov for en ny webshop, der kunne drive virksomheden over på en avanceret online løsning. Den nye webshop skulle stå stærkt på markedet, således den kunne modstå den store konkurrence, dog skulle den stadig bære præg af den personlighed, der er blevet lagt i virksomheden. Og for at kunne bibeholde den, sideløbende med en omfattende, helstøbt cross-channel-oplevelse blev der også afsat midler til både online branding og markedsføring. MCB skulle således ikke blot levere en ny platform, den digitale markedsføringsafdeling (DMO) skulle også varetage den grundlæggende e-commerce-håndtering - og sådan er det stadig.

"Vi har altid ment, at det ville være et frygteligt arbejde at skifte vores hjemmeside over på en ny platform. Ikke bare fordi det tager lang tid at få alt til at fungere optimalt, men vi har også været bange for, at søgeord og lignende ville forsvinde. Alle disse frygtindgydende tanker forsvandt i samarbejdet med MCB. Der har hele vejen igennem været styr på det hele. Det er kun meget små ting, der er gået skævt - og i de tilfælde er fejlene hurtigt blevet rettede. Og efter en kort snak med fokus på "flere penge ind - færre ud" har vi også set en enorm udvikling i den betalte konvertering.
Det er et fantastisk arbejde, der gøres for, at vi lykkes!"
– Flemming V. Kristensen, indehaver af Søvn & Comfort

Løsningen blev en brugervenlig og velholdt webshop

Den 10. januar 2019 gik Søvn & Comfort i luften med sin nye webshop på MCB’s Accumolo-platform. Og det er ikke en overdrivelse at påstå, at www.sovn-comfort.dk fra dag ét formåede at blæse den gamle webshop omkuld. Den nye webshop fremstår nemlig ikke blot mere æstetisk iøjnefaldende og brugervenlig, den er også blevet udviklet med fokus på at bibeholde den originale essens.

Søvn & Comfort stod selv i spidsen for den retning, der skulle lægges på form og farver, og herefter tog MCB over og leverede designet. MCB’s designere, grafikere og udviklere gjorde så at sige Søvn & Comforts vision til virkelighed gennem udviklingsprocessen.

Da formen på den nye webshop var rammesat, begyndte arbejdet med at optimere alt indhold på webshoppen. MCB’s digitale markedsføringsafdeling håndterede alt fra navigation, struktur og målrettet, strategisk content til opbygning af indhold, SEO-arbejde og meget, meget mere. Der blev således lagt meget tid i markedsføringen af Søvn & Comforts nye webshop inden selve lanceringen, men den tid var godt givet ud.

Det kan derfor konkluderes, at www.sovn-comfort.dk er kommet til på baggrund af et godt samarbejde, hvor der er blevet trukket på eksperter indenfor hver deres felt.



Resultaterne taler for sig selv

Fra lanceringen d. 10. januar 2019 har www.sovn-comfort.dk formået at opnå en samlet øget konverteringsrate på hele 48%. Tager man et nærmere kig på de mange forbedringer, der løbende er taget til, ses det også, at de mobile visninger har opnået en øget konverteringsrate på svimlende 90% og hele 7% i gennemsnitlig ordreværdi. Og det er tal, der er værd at bemærke, idet den mobile trafik således har stået for mere end 50% af den totale trafik i perioden. Konverteringsraten er også steget 57% for desktop og 30% for tablet.

Når konverteringsraten udvikler sig sådan, har det en enorm effekt på den betalte trafik. Derfor stiger afkastet på Google Ads i samme periode med ikke mindre end 165%. Det tal bunder i det store arbejde, som MCB’s digitale markedsføringsafdeling administrerer, når de kan styre Google Ads sideløbende med, at de kan arbejde hands-on med optimering af webshoppen.

Vejen fra "denne side performer dårligt" til "nu har vi optimeret denne side" har derfor været ekstremt kort. Og fordi at MCB’s digitale markedsføringsafdeling til stadighed analyserer og optimerer/eksekverer flere gange om måneden på webshoppen, kan Søvn & Comfort mærke en stor forbedring på bundlinjen.

Det er resultater, der taler for sig selv, og det vidner ydermere om, at den nye webshop på alle områder stemmer bedre overens med målgruppen og de ønsker og behov, som denne har for brugen af Søvn & Comforts webshop.

Et løbende samarbejde

Søvn & Comfort arbejder til stadighed tæt sammen med MCB’s digitale markedsføringsafdeling - og derfor bliver afdelingen brugt som en professionel e-commerce manager. Her finder der et perfekt sammensat miks af timer og medarbejdere sted, der gør det muligt at sørge for, at kunden altid er dækket god ind. Kombinationen af erfarne seniorkonsulenter, der peger i den rigtige retning og arbejdsomme juniorkonsulenter, der udfører arbejdet til en skarp timepris, er således den mest optimale løsning for www.sovn-comfort.dk. Og det sikrer desuden, at Søvn & Comfort altid har både ekspertise og volumen med i aftalen med MCB.


Kontakt

Vil du vide mere om hvordan vi kan hjælpe dig? Så kontakt Mie for en uforpligtende snak.

Mie Sejer
Salgs- og Projektchef

+45 28 68 59 49
msk@mcb.dk