B2B Webshop

Linds.dk

Hvordan gør man forretningen personlig for hver kunde, når man har flere tusinde kunder? Kan man med simpel teknik give en personlig oplevelse, som er tilpasset den enkelte kundes behov og interesser?

Det ved LINDS.dk alt om.

LINDS har flere tusinde kunder fordelt på en række forskellige brancher fra kvægbrug over planteavlere og virksomheder til kontorer og svineavlere. Hver kundetype er forskellig, og har forskellige behov og forventninger til LINDS. Derfor er det selvsagt umuligt at tilgodese alles ønsker med en one-size-fits-all-løsning.

 

I samarbejde med MCB har LINDS skabt en B2B løsning, som ikke alene tilretter priserne efter den enkelte kundes aftale, men også ændrer hele webshoppens udseende - alt efter hvem der logger ind.

Den rette løsning - kundeuniverser

For at tilgodese de mange forskellige behov hos kunderne, har den nye B2B løsning mulighed for at skabe universer til hver kundetype. Her kan LINDS lave unikke forsider samt varegruppe-bannere til hver kundetype, så kunden ser præcist det, der er relevant for netop deres virksomhed. På den måde sparer LINDS deres kunder for en masse spildtid - og kan vise dem de udvalg, som har personlig værdi for den enkelte.

Der er virkelig mange udbydere og muligheder når det kommer til B2B løsninger - og det kan være en jungle at vælge den rette. Dog er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at vi har valgt den rette samarbejdspartner i MCB. Hos MCB ser de muligheder frem for begrænsninger. Her får vi hele pakken i form af fremtidssikret B2B løsning, samt rådgivning som udvikler vores forretning online.

Stig Lind - Indehaver

Gode resultater

Det store fokus på den personlige oplevelse, kombineret med en stærk indsats på især Google AdWords og Facebook, har givet flotte resultater.

 

Helt konkret er omsætningen fra Google AdWords det seneste år steget med mere end 120%, samtidigt med at investeringsafkastet er forbedret med mere end 25%. Disse resultater er opnået ved at kombinere en række kampagnetyper med henblik på at nå 360° rundt om eksisterende og potentielle kunder.

 

Dertil kommer et øget fokus på genaktivering af tidligere kunder samt retargeting rettet mod potentielle kunder, der har efterladt en indkøbskurv på LINDS.dk. Vi har i forbindelse med denne indsats set investeringsafkast på mere end 1200%.

Tæt samarbejde

Det tætte samarbejde udmønter sig i en velkoordineret indsats på shoppen, hvor vi udnytter hver vores ekspertiseområder. Helm er eksperter på deres felt og deres forretning, og når dette kombineres med MCBs ekspertise indenfor online markedsføring, vækst og synlighed, så bliver resultatet en succesfuld cocktail. Men det kræver mere end gode intentioner og kendskab til markedet, at få succes online.

Rasmus Høegh Refstrup
Kundechef

Søvn & Comfort

Georg Jensen Damask

Lampemesteren

Se alle cases