FOKUS:
Marketing
E-mail marketing
B2C

Sådan genaktiverer Profil Art konstant +31% af deres inaktive leads

Hos Profil-Art har det største ønske altid været at skabe den bedste butik med søde medarbejdere, glade kunder og ikke mindst det bedste udvalg af mode og interiør. 

Profil-Art har eksisteret i 30 år, og altid haft base i Horsens. Butikken har ændret udseende et par gange undervejs, men kernen har altid været den samme - lækre varer og glade kunder.

 

Hos Profil Art finder du et stort udvalg af mode, accessories, interiør og sko - alt sammen i den absolut bedste kvalitet og med sans for de tendenser, der i dag ses hos den moderne kvinde og i det modebevidste hjem.

 

Profil Art er dog ikke kun opmærksom på de nyeste tendenser og trends, men forholder sig også til den stil, der aldrig går af mode. Derfor finder du både en lang række items, der imødekommer de største brands fra den danske modescene samt lækre designs og kvaliteter, som bør være i ethvert hjem. 

 

Det betyder, at du finder alt inden for de hotteste tendenser til kvinder, det der kan være med til at pifte din bolig op og den gave, du skal give til en, du holder af - eller måske til dig selv. Profil Art har masser af skønne ting i sit livsstilunivers, som du kan lade dig friste af.

Det er vigtig for os, som lille spiller i den her branche, at benytte de markedsførings tiltag der kan give vores kunder et ‘recall’ om os.

 

At forblive relevant og ‘top of mind’ for vores kunder er vores vigtigste opgave og flow’et hjælper os godt på vej.

Caroline Mathilde Thomsen, E-commerce Manager

Derfor var der behov for et win back flow

Konstant vil der være folk, der mister interessen for ens webshop. Og det er ikke noget, der sker aktivt, men måske fordi at de sidste nyhedsbreve der er blevet sendt ud, ikke har vakt nogen yderligere interesse. Derfor er det let at komme ind i en vane med blot at slette sine e-mails fra den givne shop og efterfølgende glemme alt om dem.

 

Når du ejer en webshop og udsender nyhedsbreve via e-mail, kan det være altså svært at fastholde hele din skare af modtageres interesse over en længere periode. Det betyder, at der helt naturligt vil være nogle, der falder fra og afmelder sig, men der vil også være dem, der ligger og bare ikke tager sig af de e-mails, du sender dem - og det er ærgerligt.

 

Det er nemlig potentielle kunder, der bare ligger og venter på at blive genaktiveret. Som inaktive skaber de ofte bare forkert data, fx når det omhandler dine åbingrater og klikrater - simpelthen fordi, de bare arkiverer dine e-mails.

 

Og heldigvis for dig, så kræver det ikke et stort arbejde at aktivere dem. Ofte er der nemlig tale om leads, der før har været aktive, men for en stund er de gået i dvale. Derfor skal vi bare have vækket dem op igen. Og det er muligt via bl.a. automatiske e-mails i et win back flow.

 

Et win back flow sørger for, at du ‘vinder’ dine kunder tilbage. Og helt konkret opbygges flowet, så det trigges, når der er gået fx 30 dage siden, at en modtager sidst har besøgt din webshop, 60 dage siden der sidst er blevet lagt en ordre, eller 90 dage siden der er blevet åbnet en af dine e-mails. 

Der er mange muligheder!

 

Det handler bare om at have et godt e-mail program, der giver gode mulighed for hurtigt, let og intuitivt at opbygge dit win back flow og redigere i det, efterhånden som det bliver taget i brug, og du bliver klogere på dine modtagere - og her anbefaler vi ActiveCampaign.

 

Skærmbillede 2020-12-03 kl. 13.13.53

Sådan fik Profil Art gode resultater

For at gøre en aktiv indsats for at genaktivere de inaktive leads og på den måde øge både åbningsrater og klikrater i e-mails samt konverteringsrate på shoppen, valgte vi at opsætte et win back flow. 

 

Flowet består af to automations, der deler hinandens data. Det første indebærer ren dataindsamling, og det sørger for altid at holde øje med, hvornår en modtager sidst har besøgt webshoppen. Overskrider det 1 måned, trigges den anden automation.

 

Efter man har været inaktiv i 1 måned, får man således sendt en e-mail, der fortæller om, hvor meget Profil Art savner vedkommende og også, at man eventuelt kan være gået glip af mange nye lækre varer og gode tilbud. Det er derfor en service til modtageren om ikke at misse noget godt.

 

Åbnes mailen ikke den første gang, gensendes den få dage efter. Og på den måde får den inaktive modtager flere muligheder for at reagere på win back-mailen.

 

Og til forskel fra andre mails, så har denne ikke til hensigt at lave et salg. Så snart mailen åbnes, og der klikkes i den, er målet nået. Modtageren er igen inde at besøge webshoppen og være aktiv - og det var lige præcis det, der var hensigten. 

 

For at en win back mail skiller sig ud, anbefales det, at der bliver brugt meget og grundig tid på at skrive en god emnelinje og en fængende pre-header. Når en modtager ikke længere er aktiv, er der nemlig behov for lidt ekstra fokus for at fange opmærksomheden.

 

Og det virkede da også for Profil Art. Med blot en simpel opsætning og en mail med content, der hentyder til savn og urgency, har Profil Art nemlig formået at opnå en åbningsrate på +65% og en klikrate på +31%. Og netop de +31% er de absolut vigtigste - her er der nemlig tale om inaktive leads, der endelig er blevet aktive igen!

 

 

mobile_newsletter

Hvorfor valgte Profil Art MCB?

Profil Art bruger på flere områder de ydelser, som MCB’s marketingafdeling, .Marketing, udbyder. Derfor var det naturligt, at det også var .Marketing, der rent teknisk skulle opsætte win back-flowet. Profil Art lavede selv det indhold, der skulle i mailen, og derfor var .Marketing blot sparringspartner på content-delen.

Louise Færk
E-mail Marketing Specialist

Vi samler på glade samarbejdspartnere

Gå på opdagelse i vores marketing cases.