FOKUS:
Marketing
E-mail marketing
B2C

Sådan oplevede New Wear en stigning på +250% i deres Trustpilot-anmeldelser på under 1 år

New Wear er en webshop, som selv designer og indkøber lækkert og smart tøj til kvinder i alle aldre fra størrelse 36 – 50. Der lægges vægt på, at tøjet skal kunne bruges til både hverdag og fest og indkøbes til absolut fornuftige priser - derfor tilbyder New Wear selvfølgelig også gratis fragt til pakkeshops i Danmark.

Hos New Wear finder du alt, hvad der skal bruges i garderoben hjemme hos den moderne og stilbevidste kvinde - og det er uanset, om du leder efter smukke kjoler, behagelige bukser, smarte sko eller accessories, der kan være med til at sætte prikken over i’et på ethvert outfit.

 

New Wear har opnået stor succes ved at tillægge deres online markedsføring en personlig vinkel, og derfor er de to ejere, Nette og Rikke, heller ikke blege for selv at hoppe i tøjet for at vise, hvor lækkert det sidder. Handler du med New Wear, handler du således personligt med Nette og Rikke.

 

Og for at sikre den gode service, sørger New Wear selvfølgelig altid for, at der er både hurtig levering, mulighed for returnering og gratis fragt i hele Danmark. Det er nemlig sådan, Nette og Rikke selv holder af at handle online, og derfor skal det også være den oplevelse, deres kunder møder. 



“Som webshop er det vigtigt for New Wear at fremstå troværdig og professionel. Med vores mange tilbagevendende kunder, er vores score på Trustpilot med til at vidne om at det er et vigtigt værktøj, som giver værdi for både kunderne og New Wear.”

Nette Blach, Indehaver af New Wear

Derfor var der behov for et Trustpilot-flow

Inden vi handler på en online webshop, er der mange af os, der har en tendens til at søge diverse anmeldelser frem. Vi vil gerne have bevis for, at shoppen leverer, som den lover, og at alt er, som det skal være. Og netop derfor er det i dag vigtigere end nogensinde før at have nogle gode anmeldelser bl.a. på Trustpilot, som er den side, mange af os tyer til.

 

En god anmeldelse er med til at øge troværdigheden for en online shop og de varer, som der sælges, derfor er det især et vigtigt element, når vi snakker om øgede konverteringer. Det skyldes tankegangen bag social proof.

 

Social proof er den positive vinkling på gruppepres. Metoden handler om at føre bevis for, at mange mennesker gør noget bestemt, og derfor er det troværdigt at gøre det samme. Vi følger derfor trop, for hvis Mona fra Horsens er så vild med den kjole, så er den sikkert så god, som New Wear skriver.

 

Derfor handler det som webshop om at indsamle så mange gode anmeldelser som muligt, og til det er det både hurtigt, nemt og effektivt at gøre brug af et automatisk flow i et e-mail-system som fx ActiveCampaign. Her er det simpelt at opsætte et flow, der trigges ved et køb, og som efterfølgende udsender en eller flere mails, der beder om en anmeldelse på Trustpilot.

 

Og det virker lidt for simpelt og let - men det virker!

 

 

unnamed (1)

 

 

Og det er endda helt uden at love noget som belønning for anmeldelsen. Mange shops lover nemlig både rabatkoder og lodder i konkurrencer, hvis deres kunder går ind og giver dem en anmeldelse på bl.a. Trustpilot. 

 

Men vores case viser, at det slet ikke er nødvendigt. Ofte er den gode service og pæne forespørgsel nok, og så skal kunderne nok give lidt tilbage.

Sådan fik New Wear gode resultater

Vi valgte at opsætte et simpelt flow, som der også senere er blevet rettet i, så det stemmer fuldstændig overens med de forskellige leveringer.

 

Flowet trigges, hver gang en modtager af nyhedsbrevet gennemfører en ordre på shoppen. Og her er det vigtigt at være opmærksom på, at det netop kun er de kunder, der har givet markedsføringstilladelse til at modtage e-mails, der kommer ind i det automatiske flow.

 

Nogle ser det som en begrænsning, men ofte er det også de kunder, der modtager nyhedsbrevet, der er mest loyale og dermed villige til at give en anmeldelse på Trustpilot. Derfor er de også shoppens bedste talerør ift. social proof.

 

Efter nogle dage udsendes en mail, der pænt spørger modtageren om at anmelde sin oplevelse med New Wear og produktet generelt. Og hvad end kunden er tilfreds eller ej, har det ført til en voldsom stigning i anmeldelserne på Trustpilot. New Wear har derfor opnået en stigning på over 250% i deres Trustpilot-anmeldelser på under 1 år. 

 

Og det er helt uden at skulle gøre meget andet end at sætte flowet op den ene gang, og så vil det fremover arbejde sig til flere anmeldelser.

 

“Og hvad med den mail, der sendes ud”, tænker du nok. “Er det virkelig den, der gør forskellen?”

 

Her er svaret klart og tydeligt “JA”

 

Den venlige forespørgsel har nemlig opnået en åbningsrate på hele +59% og en klikrate på svimlende +18%, hvilket i begge tilfælde er langt over gennemsnittet for e-mails.


Skærmbillede 2020-12-03 kl. 10.51.55

 

Det kan skyldes, at kunden lige har været i gang med en proces, hvor der løbende er blevet sendt e-mails fra netop New Wear omhandlede det købte produkt. Fx ift. levering. Derfor er modtageren nu mere opmærksom på mails fra samme shop, idet de kan indeholde yderligere oplysninger.

Hvorfor valgte New Wear MCB?

Samarbejdet mellem New Wear og MCB har flere år på bagen, og derfor har New Wear også længe benyttet sig af de ydelser, der bliver leveret gennem MCB’s online marketingafdeling, .Marketing. Det var derfor naturligt, at det var .Marketing, der skulle sætte flowet op, idet afdelingen også har et indgående kendskab til New Wear’s online ageren.

Louise Færk
E-mail Marketing Specialist

Vi samler på glade samarbejdspartnere

Gå på opdagelse i vores marketing cases.